Advokatfirmaerne årelades langsomt for kapaciteter

I de seneste otte år er hundredvis af advokater rykket fra advokatfirmaerne og over i enten de store virksomheders interne juraafdelinger eller ud til andre rådgivere som ejendomsmæglere eller revisionskoncerner, der konkurrerer med advokathusene.

I perioden fra slutningen af 2012 til 3. kvartal 2020 er andelen af advokater, der arbejder uden for advokatfirmaerne, steget fra 20 pct. til 25 pct. Det fremgår af den årlige ”Advokatbranchen i tal,” som organisationen Danske Advokater udgiver.

Det er ikke, fordi advokatbranchen lider nød, fremgår det af samme publikation. Siden 2012 har advokatfirmaerne øget omsætningen fra 12,1 mia. kr. til 14,6 mia. kr.

Men det er en uholdbar udvikling ikke desto mindre.

»Det er en bekymring, at vi har set så stor en vækst i markedet for juridiske tjenester, som ikke laves i advokatvirksomheder. Rådgivningsmarkedet for juridiske tjenester er vokset med 4-5 pct. om året, mens advokatbranchen vokser 1,5-2 pct. Vi taber altså markedsandele hvert år. Vores marked er på 14 mia. kr., mens markedet for juridiske ydelser er 42 mia. kr.,« siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.

Blandt de mest aggressive konkurrenter inden for juridisk rådgivning er de store revisions- og konsulenthuse, især Deloitte, PWC, EY og KPMG. De har alle erklæret, at de gerne vil øge deres egne juridiske afdelinger og sælge flere juridiske rådgivningsydelser til kunderne.

»Lige nu har vi 30 personer i Legal-afdelingen og vil gerne være flere. Ikke kun inden for M&A (virksomhedshandler, red.), men juridiske ydelser generelt,« sagde topchefen i EY, Jan Huusmann, for nylig til Finans.

Desuden har store virksomheder som Novo Nordisk, de store banker, Lego og Vestas opbygget stadig større juridiske afdelinger. Typisk henter de deres folk i advokatfirmaerne.

»Det er et udtryk for, at der er mere juridisk arbejde, der skal håndteres i virksomhederne, og der vælger vi at placere en del af de juridiske ressourcer internt af økonomiske grunde,« forklarer Thomas Arendt, chefjurist i vindmøllekoncernen Vestas.

Han har i alt 125-130 jurister i afdelingen, de fleste faktisk i udlandet, fordi det meste af Vestas’ forretninger ligger i udlandet. Afdelingen vokser løbende, i takt med at Vestas vokser.

Virksomhedsjurister kan lave en del af det rutinemæssige juridiske arbejder som at udfærdige kontrakter med leverandører, kunder og medarbejdere, og de kan opbygge en særlig ekspertise, som selv et stort advokathus ikke kan stille med – i Vestas’ tilfælde f.eks. salg af vindmøller.

»Det er en balance, for det giver samtidig en fleksibilitet ind imellem at bruge eksterne advokater, og der er spidskompetencer vi ikke har, f.eks. retssager i udlandet eller køb og salg af virksomheder,« forklarer Thomas Arendt.

Opbygningen af Vestas’ afdeling er ”bestemt ikke” sket i protest mod priserne i de store advokatfirmaer, siger han. Men at have interne jurister har en fordel i prisforhandlingerne med de eksterne huse.

»Der er ingen tvivl om, at når jurister køber af jurister, får man en bedre forhandling som indkøber. Vi går mere målrettet efter et bestemt resultat og kan bedre skære opgaven til,« siger Thomas Arendt.