Erhverv

Advokatfirmaerne årelades langsomt for kapaciteter

Stadig flere advokater får job i store virksomheder og i rådgivningsbranchen, hvor 25 pct af advokaterne nu sidder. Advokatbranchen erkender, at den må svare igen.

Artiklens øverste billede
Det er bekymrende, mener adm. direktør Paul Mollerup fra Danske Advokater, at advokatbranchen bløder markedsandele til de store rådgiverhuse, mens mange advokater også forsvinder ud til de store virksomheders interne afdelinger. Foto: Lars Helsinghof

I de seneste otte år er hundredvis af advokater rykket fra advokatfirmaerne og over i enten de store virksomheders interne juraafdelinger eller ud til andre rådgivere som ejendomsmæglere eller revisionskoncerner, der konkurrerer med advokathusene.

I perioden fra slutningen af 2012 til 3. kvartal 2020 er andelen af advokater, der arbejder uden for advokatfirmaerne, steget fra 20 pct. til 25 pct. Det fremgår af den årlige ”Advokatbranchen i tal,” som organisationen Danske Advokater udgiver.

Det er ikke, fordi advokatbranchen lider nød, fremgår det af samme publikation. Siden 2012 har advokatfirmaerne øget omsætningen fra 12,1 mia. kr. til 14,6 mia. kr.

Men det er en uholdbar udvikling ikke desto mindre.

»Det er en bekymring, at vi har set så stor en vækst i markedet for juridiske tjenester, som ikke laves i advokatvirksomheder. Rådgivningsmarkedet for juridiske tjenester er vokset med 4-5 pct. om året, mens advokatbranchen vokser 1,5-2 pct. Vi taber altså markedsandele hvert år. Vores marked er på 14 mia. kr., mens markedet for juridiske ydelser er 42 mia. kr.,« siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.

Blandt de mest aggressive konkurrenter inden for juridisk rådgivning er de store revisions- og konsulenthuse, især Deloitte, PWC, EY og KPMG. De har alle erklæret, at de gerne vil øge deres egne juridiske afdelinger og sælge flere juridiske rådgivningsydelser til kunderne.

»Lige nu har vi 30 personer i Legal-afdelingen og vil gerne være flere. Ikke kun inden for M&A (virksomhedshandler, red.), men juridiske ydelser generelt,« sagde topchefen i EY, Jan Huusmann, for nylig til Finans.

Desuden har store virksomheder som Novo Nordisk, de store banker, Lego og Vestas opbygget stadig større juridiske afdelinger. Typisk henter de deres folk i advokatfirmaerne.

»Det er et udtryk for, at der er mere juridisk arbejde, der skal håndteres i virksomhederne, og der vælger vi at placere en del af de juridiske ressourcer internt af økonomiske grunde,« forklarer Thomas Arendt, chefjurist i vindmøllekoncernen Vestas.

Han har i alt 125-130 jurister i afdelingen, de fleste faktisk i udlandet, fordi det meste af Vestas’ forretninger ligger i udlandet. Afdelingen vokser løbende, i takt med at Vestas vokser.

Virksomhedsjurister kan lave en del af det rutinemæssige juridiske arbejder som at udfærdige kontrakter med leverandører, kunder og medarbejdere, og de kan opbygge en særlig ekspertise, som selv et stort advokathus ikke kan stille med – i Vestas’ tilfælde f.eks. salg af vindmøller.

»Det er en balance, for det giver samtidig en fleksibilitet ind imellem at bruge eksterne advokater, og der er spidskompetencer vi ikke har, f.eks. retssager i udlandet eller køb og salg af virksomheder,« forklarer Thomas Arendt.

Opbygningen af Vestas’ afdeling er ”bestemt ikke” sket i protest mod priserne i de store advokatfirmaer, siger han. Men at have interne jurister har en fordel i prisforhandlingerne med de eksterne huse.

»Der er ingen tvivl om, at når jurister køber af jurister, får man en bedre forhandling som indkøber. Vi går mere målrettet efter et bestemt resultat og kan bedre skære opgaven til,« siger Thomas Arendt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.