Ørsted har besluttet sig for hidtil største onshore-investering
Ørsted har truffet endelig investeringsbeslutning om sit hidtil største onshore-projekt, Helena Energy Center, som er et hybridprojekt på 518 MW med både vind- og solenergi.
Det oplyser energiselskabet i en børsmeddelelse torsdag morgen.
Projektet ventes sat i drift i første halvdel af 2022.
- Med projektet udvider Ørsted sin portefølje af aktiviteter inden for landvind og solenergi til at omfatte Bee County i det sydlige Texas. Hybridprojektet giver Ørsted mulighed for at udnytte den fremragende beliggenhed til fulde, da det ligger i et højlikvidt marked og ved en primær transmissionslinje, der går ind til elnettet i San Antonio, og det ligger i et område præget af stærk kystvind og sol, skiver Ørsted.
Helena Energy Center består af Helena Wind på 268 MW og Sparta Solar på 250 MW.
Projektet har ifølge Ørsted sikret sig kontrakter med flere aftagere, herunder Henkel for en del af produktionen fra vind og Target for en del af produktionen fra solenergi.
Ørsteds portefølje løber med Helena Energy Center op i opførelse og drift for på 4 GW fordelt over Texas, Midtvesten og det sydøstlige USA og tæller både vind, sol og energilagring.
- Vi er hurtigt blevet en af de største konstruktører af ny vind- og solenergi i USA, og det er helt centralt for vores ambitiøse vækstplaner at have kapaciteter i verdensklasse inden for alle facetter af energimarkederne, oplyser Declan Flanagan, der er topchef for Ørsteds Onshore-afdeling, i meddelelsen.
