Erhverv

Kapitalforvalteren Schroders advarer investorer om konsekvenser af enorme hjælpepakker, højere renter og inflation

Det kan være, at det er på tide at skifte investeringsstrategi, siger to af kapitalforvalteren Schroders' fondsforvaltere, Bill Casey og Nicholas Kissack.

USA's præsident, Joe Biden, underskrev i marts den største hjælpepakke, USA har set i årtier. Foto:Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Vækstaktier og obligationer kan være på vej ud til fordel for udbytteaktier og fast ejendom. Og det er regeringernes hjælpepakker og centralbankernes løssluppenhed, der har ansvaret.

Det, mener de to fondsforvaltere Bill Casey og Nicholas Kissack fra kapitalforvalteren Schroders i hvert fald, kan være tilfældet.

»Coronaviruspandemien ser ud til fundamentalt at have ændret den måde, som vestlige regeringer og centralbanker styrer deres økonomier på,« skriver de to fondsforvaltere i en ny analyse.

Argumentet går på, at hjælpepakkerne og centralbankernes pengepolitik allerede nu har skabt forventninger om højere inflation og øget volatiliteten i aktiekurserne hos fx de store amerikanske tech-virksomheder.

Derfor opfordrer de investorer til at indstille sig på en fremtid, hvor der kan blive vendt op og ned på den finansielle virkelighed. Ikke mindst på, hvilke investeringer der vil klare sig godt.

I analysen stiller de skarpt på, hvorfor det måske er slut med evindelige prisstigninger på Apple-, Tesla- og Amazon-aktierne, og i det hele taget den investeringsstrategi, der i et årti har domineret: GAAP.

GAAP står for Growth At Any Price. »Vækst ved enhver pris« er en devise, som i høj grad har kendetegnet kursudviklingen hos en række af de store amerikanske tech-virksomheder de seneste ti år.

»Et paradigmeskift i Vesten, som har taget fart på grund af Covid-19, truer med at vende denne trend på hovedet,« skriver Bill Casey og Nicholas Kissack.

Derfor opfordrer de til, at man skifter strategi til det, som de kalder QARP: Quality At a Reasonable Price, eller »kvalitet til en rimelig pris.«

Det betyder, at man som investor ser sig om efter selskaber af høj kvalitet, hvis værdiansættelse synes fornuftig.

Det lyder måske indlysende, men de to fondsforvalteres standpunkt er, at det netop ikke har været tilfældet med GAAP-selskaberne; at kvalitetsselskaber er modstandsdygtige og forstår at navigere - samt at udbetale udbytte - i tider med højere inflation og renter.

Belægget for, at vi skulle gå nye tider i møde, finder Casey og Kissack blandt andet i en sammenligning af regeringers og centralbankers reaktioner på henholdsvis finanskrisen og coronakrisen.

Sammenligningen viser, at regeringer og centralbanker i USA, Storbritannien, eurozonen og Japan har brugt markant flere penge - relativt til deres bruttonationalprodukter - på at stimulere økonomierne under coronakrisen, end de gjorde under finanskrisen.

Hvor det for landene i eurozonen under finanskrisen løb op i 8 pct. af BNP, er den tilsvarende andel 30 pct. under coronakrisen. I Storbritannien er det 11 pct. mod 31 pct. I USA er det 17 pct. mod 32 pct.

Kina har til gengæld brugt en mindre andel af sit BNP under coronakrisen, end det gjorde dengang.

»Regeringer har ikke opnået at kunne gennemføre de vidtrækkende udlæg alene. Det har krævet koordination med centralbankerne, som har ført ultra-løs pengepolitik,« skriver Bill Casey og Nicholas Kissack.

»Hvad, hvis regeringer og centralbankerne fortsætter dette ind i Covid-genopretningen?«

Sådan spørger Casey og Kissack og svarer selv:

»Vi siger ikke, at investorer skal holde sig væk fra selskaber i vækst, bare at man skal være sikker på ikke at betale enhver pris for den vækst.«

Læs også