Erhverv

"Opskrev" med milliardbeløb: Nu skal Kasi-Jesper Nielsens holdingselskab lukkes

Dacamase Holding er taget under likvidation. »Vi vil gerne have styr på selskabet,« siger advokat Boris Frederiksen, der håndterer flere af Kasi-familiens konkursramte selskaber.

Artiklens øverste billede
Jesper Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, gik personligt konkurs i november 2020. Foto: Nicolai Lorenzen

I juli 2019 "opskrev" Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, værdierne i sit personlige selskab Dacamase Holding med 1,5 mia. kr.

Det annoncerede den kulørte erhvervsmand i et opslag på sociale platforme med en skjult henvisning til udviklingen af den igangværende voldgiftssag mod smykkekoncernen Pandora, som Jesper Nielsen og hans familie kræver over 2 mia. kr. af.

Men "opskrivningen" er aldrig slået igennem i Dacamase Holdings regnskaber. Nu er selskabet så taget under likvidation, hvilket vil sige, at alle aktiver skal sælges, og alle kreditorer betales.

Boris Frederiksen fra Advokatfirmaet Poul Schmith er indsat som likvidator i Dacamase Holding. Han er i forvejen kurator i flere af Kasi-familiens selskaber og fortæller, at det også kan ende med en konkurs for Dacamase Holding.

»Det var et nødvendigt skridt at få kontrol over Dacamase Holding, og likvidationen er et forsøg på at få samlet alt under én hat. Vi vil gerne have styr på selskabet og især Jesper Nielsens del af selskabsstrukturen, da vi har set dokumentation for, at salget af miniandele i den potentielle earnout-betaling er fortsat i Dacamase Holding, efter man ikke længere kunne sælge andele fra Kasi ApS,« siger Boris Frederiksen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Netop salget af miniandele i den potentielle earnout-betaling, som Kasi-familien og Pandora slås om, har ført til, at Boris Frederiksen har lavet en politianmeldelse af Kasi-familien og indstillet til en sag om konkurskarantæne.

Salget af miniandele til over 500 investorer blev i første omgang lavet fra Kasi ApS og uden accept fra selskabets største kreditor, som ellers skulle give tilladelse til sådan en disposition.

Samtidig blev pengene fra salget af andele - 13,8 mio. kr. - overført fra Kasi ApS til smykkeselskabet Amazing Jewelry ApS.

De 13,8 mio. kr. har Boris Frederiksen krævet tilbagebetalt til Kasi-konkursboet. Men det nægter familien Nielsen, og de 13,8 mio. kr. er derfor forblevet i "kreditorly".

For nylig kunne Jesper Nielsen fortælle på Facebook, at Amazing Jewelry bliver lukket, herunder den fysiske flagskibsbutik på Strøget i København. Fremadrettet bliver de digitale aktiviteter af Amazing Jewelry videreført i et andet selskab.

Boris Frederiksen har tidligere luftet muligheden for at begære Amazing Jewelry konkurs i forsøget på at få pengene fra salget af miniandele.

Han har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til, om han har noget med lukningen af Amazing Jewelry at gøre.

Finans har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Jesper Nielsen. Men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

I august 2020 erklærede han sig dog uenig i Boris Frederiksens fortolkning af, at salget af miniandele har været håndteret på en forkert og muligvis ulovlig måde.

»Vi og vores advokat er uenig i Boris Frederiksens fortolkning. Jeg bestrider, at de penge (13,8 mio. kr.) tilhører konkursboet og vil kæmpe for de penge, hvis vi ender med at tabe earnout-sagen,« sagde han.

Jesper Nielsen gik i november 2020 personligt konkurs.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.