Serier

EMA har fundet mulig sammenhæng mellem Astrazeneca-vaccinen og sjældne blodpropper - men står fast på anbefaling

EMA er klar med konklusionerne fra undersøgelse af sammenhængen mellem Astrazenecas coronavaccine og en række tilfælde af blodpropper og dødsfald i flere lande, herunder Danmark.

Corona rammer verden
Astrazenecas coronavaccine har de seneste mange uger været genstand for debat og granskninger, efter flere lande har rapporteret om mistænkelige blodpropper, sygdomsforløb og dødsfald, efter folk er blevet stukket med vaccinen. Grafik: Thorgerd Jensen.

Der er en »mulig forbindelse« mellem Astrazenecas coronavaccine og meget sjældne tilfælde af usædvanlige blodpropper eller lavt antal blodplader.

Det skriver Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse.

Disse lidelser skal derfor anføres som »meget sjældne bivirkninger« ved Astrazenecas coronavaccine, lyder det i pressemeddelelsen.

Der bliver derfor ikke tale om, at EMA anbefaler at vaccinen skal suspenderes yderligere eller bremses helt.

»Fordelene ved at vaccinen forebygger smitte med coronavirus overstiger ulemperne,« siger Emer Cooke, direktør i EMA, ved et pressemøde onsdag eftermiddag. I pressemeddelelsen beskrives dette forhold mellem fordele og ulemper nærmere:

»Covid-19 medfører en risiko for indlæggelse og død. Den afrapporterede kombination af blodpropper og lavt antal blodplader er meget sjælden, og de overordnede fordele ved, at vaccinen forebygger covid-19 vejer tungere end risikoen for bivirkninger,« skriver agenturet.

Agenturet skriver, at »en plausibel forklaring på kombinationen af blodpropper og lavt antal blodplader er en immunreaktion, der fører til en tilstand, der svarer til noget, man ser i patienter, der behandles med heparin«. Heparin virker blodfortyndende og bruges blandt andet i forbindelse med blodprøver og har til formål at forebygge, at blodet koagulerer (størkner, red.).

I de seneste uger har har EMA undersøgt, om der er en sammenhæng mellem Astrazenecas coronavaccine og de blodpropper, som der er blevet rapporteret fra en række forskellige lande, herunder Danmark. EMA afviser med deres undersøgelse ikke, at Astrazeneca-vaccinen i sjældne tilfælde kan give blodpropper, og agenturet indskærper samtidig, at både sundhedspersonale og vaccinerede borgere skal være opmærksomme.

»EMA minder sundhedspersonale og folk, der modtager vaccinen, om fortsat at være opmærksomme på muligheden for meget sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med lave niveauer af blodplader, som opstår indenfor to uger efter vaccinationen. Indtil videre er de fleste tilfælde blevet rapporteret hos kvinder under 60 år inden for to uger efter vaccinationen. Baseret på det på nuværende tidspunkt tilgængelige bevismateriale er specifikke risikofaktorer ikke blevet bekræftet,« skriver EMA i pressemeddelelsen.

Lægemiddelagenturet anbefaler alle, der har fået vaccinen, at søge lægehjælp, hvis de udvikler symptomer på kombinationen af blodpropper og lavt antal blodplader. Disse symptomer beskrives af EMA som åndenød, brystsmerter, hævelser i benet, vedvarende smerter i maven og nerverelaterede symptomer, herunder slem og vedvarende hovedpine eller sløret syn. Et symptom kan også være små, synlige fremtrædelser af blod under huden omkring det sted, hvor man er blevet stukket med vaccinen.

I marts satte flere lande, blandt andet Danmark, Astrazeneca-vaccinen, der nu hedder Vaxzevria, på pause. I første omgang valgte Danmark at suspendere vaccinerne med Astrazenecas vacciner i 14 dage, men siden blev pausen forlænget og er stadig i kraft. Det samme gælder i Norge. I andre lande, f.eks. Tyskland, Sverige og Finland, har man valgt at fortsætte med at give vaccinerne, dog kun til udvalgte målgrupper.

Bekymringen for alvorlige bivirkninger ved vaccinen opstod, da man i flere lande registrerede sjældne sygdomsforløb, hvor folk i den umiddelbare periode efter at være blevet vaccineret fik blodpropper, blødninger og havde et lavt antal blodplader.

EMA har tidligere oplyst, at de granskede i alt 258 alvorlige tilfælde af blodpropper og 45 dødsfald blandt personer, der er blevet stukket med Astrazenecas coronavaccine. 30 af dødsfaldene er sket i EU- og EØS-landene, og et af disse er sket i Danmark.

Lørdag den 3. april oplyste Storbritanniens lægemiddelstyrelse, at de har haft syv mistænkelige dødsfald efter vaccination med Astrazeneca ud af de i alt 18 millioner Astrazeneca-vacciner, der er blevet givet til briterne. Derudover havde styrelsen opdaget 30 tilfælde af sjældne sygdomsforløb med blodpropper og lavt antal blodplader efter et stik med denne vaccine.

Ifølge britiske medier er der nu overvejelser om at begrænse brugen af Astrazeneca.

Tirsdag sagde EMA’s italienske vaccinedirektør til den italienske avis Il Messaggero, at han mener, at der er en sammenhæng mellem Astrazeneca-vaccinen og blodpropperne.

»Efter min mening kan vi nu sige, at det er klart, at der er en forbindelse til vaccinen. Men vi ved stadig ikke, hvad der udløser denne reaktion,« blev vaccinedirektøren, Marco Cavaleri, citeret for at have sagt til Il Messaggero.

Indtil i dag har EMA stået fast på, at Astrazeneca-vaccinen fortsat kan anvendes, da agenturet vurderede, at fordelene ved den overgik ulemperne ved at bremse brugen af den. Omvendt har EMA også under hele forløbet forholdt sig åben til muligheden for, at der kunne være en sammenhæng mellem blodpropper og et stik med Astrazeneca-vaccinen.

Astrazeneca selv har under hele forløbet pointeret, at millioner af mennesker er blevet vaccineret med selskabets vaccine, og at data viser, at vaccinen er effektiv.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

BRANCHENYT
Læs også