Fortsæt til indhold

AGF ansætter tidligere Liverpool-spiller som sportschef

Erhverv
/ritzau/FINANS

Fodboldklubben AGF har ansat den tidligere Liverpool-spiller Stig Inge Bjørnebye som ny sportschef.

Han tiltræder allerede i dag, onsdag, oplyser AGF i en børsmeddelelse.

Udover Liverpool har Bjørnebye som spiller været aktiv i Blackburn Rovers, Rosenborg BK og Brøndby IF.

Den nu 51-årige Stig Inge Bjørnebye har i perioden 2015-2019 været sportschef i den norske storklub Rosenborg BK.

Tidligere har han også prøvet kræfter med trænergerningen som cheftræner i IK Start og assistenttræner for det norske landshold.

Artiklens emner
AGF