Erhverv

Coinbase brager ind på børsen

Handelsplatformen for kryptovalutaer er kommet på børsen med fanfare.

Coinbase er en global platform, hvor brugerne kan handle såkaldte kryptovaluta. Foto: Bloomberg/Tiffany Hagler-Geard

Coinbase er buldret ind på Nasdaq-børsen i USA, og aktierne skifter i øjeblikket hænder til langt over, hvad der var ventet så sent som i går.

Coinbase, der er en handelsplatform for kryptovalutaer, har startet sit liv i kurslisterne med en markedsværdi på i omegnen af 100 mia. dollar. Ifølge Bloomberg var det ventet, at Coinbase aktierne vil ramme børsen med en pris på ca. 250 dollar/aktie, men i øjeblikket skifter de hænder til ca. 400 dollar.

Flere har ellers stillet spørgsmålstegn ved, om ikke Coinbases indtjening er overnormal i øjeblikket, hvor mange kryptovalutaer har sat nye rekorder, og Coinbase - måske pga. manglende konkurrence - tager sig forholdsvis godt betalt for at handle de digitale påfund.

Børsnoteringen af Coinbase vidner om, at investorernes appetit på tech og kryptovalutaer intet fejler, selvom en del af sidste års store aktievindere har tabt flyvehøjde i år, hvor renterne er steget, og de såkaldte value-aktier er faldet mere i investorernes smag. Det har medført rekordhøj børsaktivitet, hvor selskaber i øjeblikket stryger på børsen på både den ene, den anden og den tredje måde.

Mens de fleste firmaer tidligere er gået på børsen via en klassisk børsnotering, er mange begyndte at skyde genvej via de såkaldte SPAC’s. Flere teknologiselskaber har imidlertid også valgt at følge i Spotifys fodspor og lade sig børsnoterede via en såkaldt direct listing. Her omgås bankerne, der typisk tildeler aktier ved en børsnotering, og i stedet sælges aktierne direkte til offentligheden. Det er den model, som Coinbase har valgt.

Uanset modellen, har mange advareret om den voldsomme aktivitet i øjeblikket - ikke mindst inden for kryptovalutaer. Ifølge en ny undersøgelse fra Bank of America mener 74 pct. af de adspurgte i en omfattende undersøgelse, at de digitale ”penge” befinder sig i en boble, skriver SeekingAlpha.

BRANCHENYT
Læs også