Erhverv

Tænketank anbefaler klimasats for milliarder: Energiø er nødvendig for at nå 2030-mål

En analyse fra tænketanken Axcelfuture konkluderer, at energiøen i Nordsøen er nødvendig. Cepos og Kraka mener, at den økonomiske risiko er for stor.

Et bredt politisk flertal har besluttet, at energiøen i Nordsøen skal være en kunstig inddæmmet ø, der skal omringes af havvindmøller. Her er en illustration fra konsortiet Vindø på en mulig løsning. Foto: PR Vindø

Selv om Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt til 210 mia. kr. er baseret på overfladiske samfundsøkonomiske beregninger, bliver politikerne nødt til at satse og sætte turbo på energiøen i Nordsøen. Sådan lyder den kontroversielle udmelding fra tænketanken Axcelfuture, der får opbakning fra en professor og Dansk Energi.

»Det er enormt usikkert, men det er en chance, man er nødt til at tage, hvis regeringen vil nå sit klimamål om at reducere 70 pct. af CO2-udledningen i 2030,« siger Joachim Sperling, adm. direktør i Axcelfuture, der betegner sig selv som erhvervslivets tænketank.

Energiøen i Nordsøen
  • Har opbakning fra samtlige partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige.
  • Skal have et delt ejerskab mellem staten og private aktører. Staten skal altid være majoritetsejer, da der er tale om kritisk infrastruktur. Den private ejerandel sendes i udbud i februar 2022 og ventes afsluttet i begyndelsen af 2023.
  • Bliver anlagt som en inddæmmet ø 80 kilometer ude i Nordsøen. Øen skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker.
  • Skal i første omgang have en kapacitet på 3 GW og senere udvides til 10 GW, hvilket er nok til at forsyne 10 mio. husstande.
  • Forventes at blive på størrelse med 64 fodboldbaner, når den er fuldt udbygget.

Diskussionen om energiøen er blevet højaktuel, efter tre universitetseksperter i Finans og Jyllands-Posten har kritiseret de beregninger, der danner grundlag for den politiske aftale om det nye fyrtårn i regeringens klimaplan.

En af dem er Jan Bentzen, der er lektor i samfundsøkonomiske analyser på Aarhus Universitet. Han har regnet sig frem til, at første etape på 3 gigawatt (GW) vil give et tab på 12-21 mia. kr., mens den fuldt udbyggede energiø på 10 GW giver et estimeret underskud på 48-77 mia. kr.

Energistyrelsen afviser tallene og står fast på sine beregninger, der forudsiger et overskud på 13 mia. kr. for første etape, mens man har undladt at regne på det fulde projekt. Regeringen har tiltro til Energistyrelsens beregninger og fastholder, at energiøen kan bygges uden statsstøtte.

Axcelfuture ønsker ikke at gå ind i de specifikke regnestykker, men ifølge Joachim Sperling er der ingen tvivl om, at staten bliver nødt til at finde den store tegnebog frem.

»Havvind kan måske være støttefri under visse forudsætninger, men det er svært at se for sig, at man kan lave så stor en udbygning på så kort tid uden at holde hånden under det. Det er umuligt,« siger Joachim Sperling.

Men risikoen for en kæmperegning må ikke stoppe projektet, påpeger han. Ifølge Axcelfutures analyse bliver behovet for grøn strøm 45 pct. højere end Energistyrelsens basisfremskrivning i 2030, fordi det er nødvendigt at elektrificere hele samfundet for at erstatte brugen af fossile brændstoffer i både biler, boliger og industrien.

»Selvom sol kun koster 20-25 pct. af havvind, vil det skabe mange sammenstød lokalt. Der er ikke nogen anden vej end at sætte vindmøllerne langt ud på havet. Det kommer til at koste nogle penge, og dem bliver Dan Jørgensen (klimaminister, red.) eller Nikolaj Wammen (finansminister, red.) nødt til at finde,« siger Joachim Sperling.

Der er stor usikkerhed om, hvor meget havvind der bliver brug for i 2030, men ifølge Axcelfutures beregninger er energiøerne afgørende for at nå i mål.

Det gælder både energiøen ved Bornholm, hvor tidsplanen er usikker, og energiøen i Nordsøen, som er blevet udskudt til 2033 for at få mere tid til at udvikle den tekniske løsning.

»Det er et problem, at politikerne har skubbet tidsplanen, så energiøerne ikke længere står klar i 2030, for derved anerkender man ikke, at vi skal erstatte fossil energi med egenproduceret grøn strøm,« siger Joachim Sperling.

Hos to af landets andre tænketanke, Kraka og Cepos, har man svært ved at forstå den risikable vej, som Axcelfuture anbefaler. De mener tværtimod, at politikerne bør stoppe op.

»Hvis man ikke ved nok om økonomien for et projekt til 210 mia. kr., så skal man vente, til man har nogle bedre beregninger. I forhold til energiøen er der rigtig mange usikkerheder på nuværende tidspunkt,« siger Krakas vicedirektør Jens Hauch.

I Kraka argumenterer økonomerne for, at regeringen i stedet skal koncentrere sig om at sætte en høj afgift på CO2-udledning og lade markedet klare resten. Samme melding kommer fra Cepos’ analysechef Otto Brøns-Petersen.

»Politikerne skal holde sig fra at udpege store prestigeprojekter. Især når der er så store usikkerheder, som tilfældet er med energiøen. Hvis politikerne i stedet koncentrerer sig om at ændre afgiftssystemet, så det bliver dyrere at forurene med CO2, kan man overlade det til private at finde de bedste løsninger,« siger Otto Brøns-Petersen.

Trods en anlægssum, der svarer til næsten fire Femern-forbindelser, findes der ingen store rapporter om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved energiøen. Energistyrelsen redegør for sine beregninger om projektøkonomi og samfundsøkonomi i en notits på fire sider, og det er på ingen måde grundigt nok som beslutningsgrundlag, fastslår Otto Brøns-Pedersen.

Han sætter derfor sin lid til, at man stadig har mulighed for at skrotte energiøen, efter private selskaber har givet deres bud på projektet.

»Hvis man sikrer sig, at man har gode muligheder for at stoppe projektet, så er det måske ikke så alvorligt, at man ikke har et særlig godt beslutningsgrundlag,« siger Otto Brøns-Petersen.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er en af de tre eksperter, der har kritiseret Energistyrelsens beregninger. Han opfordrer kraftigt til, at man udarbejder et realistisk beslutningsgrundlag, og ifølge ham skal man ikke blive skræmt af en tocifret milliardregning til staten.

»Man er nødt til at finde en løsning, og jeg tror ikke på, at vi vil have 2-4 pct. af vores landbrugsjord plastret til med solceller. Vi vil heller ikke have for mange landvindmøller, kystnære havvindmøller eller atomkraft, så det kan jo blive nødvendigt med energiøer, der samler strømmen fra havvindmøller meget langt fra kysten,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han tilføjer samtidig, at energiørne kan gøre Danmark selvforsynende med grøn strøm, og så er det potentiale for et eksporteventyr.

»Der er bestemt nogle interessante eksportmuligheder, men vi skal selvfølgelig ikke brænde et tocifret milliardbeløb af som en form for erhvervsstøtteprojekt,« siger han.

Regeringens klimapartnerskab for Energi- og Forsyningssektoren har ligeledes udpeget havvind som en afgørende faktor for at nå 2030-målet. Derfor skal energiøen bygges så hurtigt som overhovedet muligt, lyder det fra adm. direktør Lars Aagaard i brancheorganisationen Dansk Energi.

»Der er selvfølgelig rigtig mange usikkerheder, fordi det er en blanding af noget markedsdrevet og en politisk drevet ambition. Men hvis politikerne vil nå det, som de siger både i Danmark og i EU, så vil det kræve, at vi får løftet havvind til et nyt niveau, og der er energiøerne en del af svaret,« siger Lars Aagaard.

Læs også