Fortsæt til indhold

SP Group opjusterer efter rekordudvikling i første kvartal

Erhverv
/ritzau/FINANS

SP Group leverer foreløbige tal for første kvartal og opjusterer samtidig forventningerne til hele året.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag morgen.

Selskabet venter nu en vækst i omsætningen på 4-12 pct. mod tidligere 3-10 pct. Samtidig ventes EBITDA-marginen at blive på 16-18 pct. mod tidligere 16-17 pct.

Det sker som en følge af den meget positive udvikling i første kvartal med høj vækst og godt produktmiks.

Det understreges dog, at corona-virussets udbredelse og myndighedernes reaktioner gør, at der fortsat er stor usikkerhed om aktivitetsniveau og pengestrømme i de kommende måneder.

EBIT-marginen ventes for 2021 nu endvidere på 9-12 pct. mod et tidligere skøn på 9-10 pct.

Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i første kvartal 2021 105,2 mio. kr. mod 87,9 mio. kr. i samme periode 2020 svarende til en EBITDA margin på 17,6 pct.

Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i kvartalet 68,8 mio. kr. mod 53,8 mio. kr.

Også overskuddet før skat og minoriteter blev markant bedre. Det steg til 67,5 mio. kr. fra 50,2 mio. kr.

Det fulde regnskab leveres 26. maj.

Artiklens emner
SP Group