Erhverv

Værdien af storklubbernes kampe stiger med raketfart

På fem år er den gennemsnitlige udbetaling per kamp i Champions League fordoblet til 109 millioner kroner.

Storklubben Manchester Uniteds stadion Old Trafford. Pressefoto.

De bedste europæiske fodboldklubber kunne formentlig have genereret store indtægter i den nu vingeskudte Super League.

Hver enkelt kamp i Champions League førte i sidste sæson i gennemsnit til en udbetaling på 109,2 millioner kroner til fordeling blandt de deltagende klubber, viser tal fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Det er en fordobling på bare fem år. Tilbage i 2014/15-sæsonen udbetalte Uefa i snit 53,3 millioner kroner per kamp.

Planen med at etablere en udbryderliga har formentlig været at drive kommercialiseringen til nye højder.

Det vurderer sportsøkonom Kenneth Cortsen fra professionshøjskolen UCN.

- De store klubber mener selv, at de er årsagen til, at man gennem årene har kunnet øge indtægterne i Champions League. Derfor mener de også, at de fortjener den største andel.

- Så der har længe foregået et magtspil omkring fordelingen af økonomien, hvor de største klubber vil have en større bid af kagen.

Fakta:

Sådan er den gennemsnitlige udbetaling per kamp fundet:

Samlet udbetaling i CL i 2019/20: 14,3 milliarder kroner fordelt på 131 kampe giver en gennemsnitlig udbetaling på 109,2 millioner per kamp.

Samlet udbetaling i CL i 2014/15: 7,7 milliarder kroner fordelt på 145 kampe giver en gennemsnitlig udbetaling på 53,3 millioner kroner per kamp.

Forskellen i antal kampe skyldes, at der i 2014/15-sæsonen var flere playoffkampe end i 2019/20, hvor coronapandemien desuden betød, at flere knockout-dueller blev afviklet over én kamp.

Kilde: Uefas årsrapporter.

- Det har ført til topklubbernes forsøg på at bryde ud af det eksisterende fællesskab og skabe den her Super League, siger Kenneth Cortsen.

- Selv om udbryderligaen nu tilsyneladende ikke bliver til noget, så vil der fortsat foregå et spil i kulissen, og den her diskussion omkring fordelingen af økonomi vil også foregå i de kommende år, vurderer han.

Selv om storklubberne de seneste årtier har øget deres omsætning markant, så er udgifterne til transfers og spillerlønninger fulgt med, hvilket til stadighed driver topklubberne til at øge omsætningen.

- Det er ikke nødvendigvis ejerne af de her storklubber, der tjener penge på den stigende kommercialisering i fodbolden. Det er også agenter og spillere.

- Måske er lønningerne til spillere og transfersummerne løbet løbsk - og det er måske ikke bæredygtigt over tid, siger sportsøkonomen.

Kenneth Cortsen fortæller, at regningen for fodboldfesten i sidste ende havner hos forbrugerne.

- Når prisen på rettighederne til at vise fodbold stiger, så skal pengene jo hentes hjem igen. Det gør medierne så ved at hæve abonnementerne eller gennem reklamer.

- Her er bettingselskaberne kommet ind i reklameblokkene, hvilket har skabt et ramaskrig.

- Men fjerner man bettingreklamerne, så ryger priserne på tv-abonnementerne op, så forbrugerne ender med at betale.

- Så man skal se på det her som et samlet kredsløb, siger Kenneth Cortsen.

Sportsøkonomen vurderer, at coronapandemien har gjort det ekstra tillokkende for topklubberne at starte en Super League netop nu, hvor omsætningen flere steder er presset.

- Topklubberne har haft store økonomiske forpligtigelser centreret omkring transfers og lønninger, og de er derfor blevet særligt hårdt ramt under pandemien.

- Som jeg ser det, så er topklubberne blevet fanget i en situation, hvor de har forsøgt at bruge deres brandstyrke til at skaffe sig en hurtig vej ud af en presset situation ved at gå med i Super League.

- Vel at mærke uden kritisk stillingtagen til langsigtet bæredygtighed, og hvordan det nye ligaformat ville influere på sammenhængskraften i fodboldøkonomien som helhed, siger Cortsen.

Sportsøkonomen henviser til, at den store amerikanske bank JP Morgan Chase stod klar med en finansiering til klubberne i Super League på 26 milliarder kroner.

De 12 storklubber, der mandag annoncerede Super League, var Manchester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea, Manchester City, Tottenham, FC Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid, Juventus, AC Milan og Inter.

Efter voldsom kritik fra stort set alle sider har samtlige klubber med undtagelse af Real Madrid, Barcelona og Juventus trukket sig fra projektet.

Juventus har tilkendegivet, at Super League ikke kan gennemføres i den form, det var tænkt, på baggrund af udmeldingerne fra de øvrige klubber.

BRANCHENYT
Læs også