Serier

Ny viden gør det muligt at forebygge coronablodpropper

Undersøgelserne af personer, der har fået blodpropper efter covid-19-vaccination, viser, at det er muligt at forebygge blodpropper gennem behandling, oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur. »Vi er blevet klogere, men det er ikke sådan, at det eliminerer risikoen for, at det går galt,« lyder det fra en dansk ekspert.

Corona rammer verden
Personer, der udvikler symptomer på blodpropper efter at være blevet vaccineret, skal ikke behandles med den samme type blodfortyndende medicin, som man normalt ville bruge, viser ny viden. Foto: Kirsty O'Connor/AFP

Ny viden om sammenhængen mellem covid-19-vacciner og blodpropper gør det muligt at sætte ind med behandling, hvis vaccinerede personer ser ud til at få det dårligt.

Det fremgår af kommentarer fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Sabine Straus, formand for EMA’s komité for vurderingen af sikkerhed ved lægemidler, sagde på et pressemøde tidligere på ugen, at der nu tegner sig et billede af særlige behandlingsmuligheder, hvis vaccinerede personer viser symptomer, der peger i retning af en blodprop under opsejling.

Problemstillingen er, at vi ikke kan forudsige, hvem der får det, og hvis man får det, vil det gå ekstremt stærkt.

Anne-Mette Hvas, overlæge, Aarhus Universitetshospital

»Med tidlig behandling kan sundhedspersonale hjælpe dem, der er påvirkede, med at få det bedre og undgå yderligere komplikationer,« sagde Sabine Straus.

Symptomer på blodpropper kan være stakåndethed, brystsmerter, opsvulmede ben, vedvarende mavesmerter, hovedpine, sløret blik og blå mærker på andre steder end vaccinationsstedet. Normalt vil man behandle med det blodfortyndende lægemiddel heparin. Men undersøgelserne af personer, der har udviklet blodpropper efter at have fået covid-19-vacciner, viser, at heparin i covid-19-vaccinationstilfælde muligvis øger risikoen for at danne de særlige antistoffer, der fører til blodpropper.

»Man er bange for, at der kommer en krydsreaktion, altså at hvis man giver heparin, banker man til den proces, hvor du danner de antistoffer,« siger Anne-Mette Hvas, overlæge ved Aarhus Universitetshospital og medlem af den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i covid-vaccinationsspørgsmål.

Anbefalingen er derfor, at man til patienter, der har symptomer på blodpropper efter at være blevet corona-vaccineret, bruger en andet blodfortyndende medicin end heparin.

Samtidig anbefaler EMA at behandle med såkaldt immunglobulin, der er antistoffer, der kan blokere den proces, der fører til blodpropper.

Vacciner og blodpropper

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har bekræftet en sammenhæng mellem covid-19-vaccinerne fra Astrazeneca og Johnson & Johnson og udviklingen af blodpropper, et syndrom der har fået navnet VITT. Sundhedsstyrelsen kan ikke udelukke, at VITT også kan forekomme efter andre covid-19-vacciner.

Pr. 4. april har EMA registreret 25 tilfælde af blodpropper hos personer, der er vaccineret med Pfizer-vaccinen, fem tilfælde med personer vaccineret med Moderna, 287 sager med AstraZeneca - heraf 242 fra Europa - og otte tilfælde med Johnson & Johnson, alle i USA.

Ifølge EMA og Sundhedsstyrelsen kan man behandle personer med symptomer på blodpropper med såkaldt immunglobulin, der er antistoffer. Desuden skal man undlade at bruge det blodfortyndende lægemiddel Heparin, der ellers normalt anvendes ved blodpropper.

»Derved kan du få blokeret blodpropsdannelsen yderligere. På den ene side giver du noget blodfortyndende, som er noget andet end heparin, for at få den opløst, og så blokerer du for, at det kan blive værre,« siger Anne-Mette Hvas.

Sundhedsstyrelsen har netop opdateret sin vejledning om behandling af personer, der får symptomer på blodpropper efter at være blevet vaccineret – et nyt fænomen der har fået navnet VITT. I rækken af anbefalinger indgår netop, at man behandler med immunglobulin »hurtigst muligt«, og at man desuden undlader at bruge heparin.

»Siden VITT blev beskrevet første gang, er viden om bivirkningen øget. Det har ført til, at mere detaljerede anbefalinger både vedr. diagnose og behandling nu kan gives,« skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til Jyllands-Posten.

Styrelsen understreger dog, at behandlingsmulighederne ikke ændrer på, at blodpropper i forbindelse med vaccination stadig er en farlig situation.

»Det er korrekt, at patienternes tilstand ofte forværres meget hurtigt. Derfor er VITT fortsat, trods de forbedrede behandlingsmuligheder, stadig en meget alvorlig tilstand med høj mortalitet,« skriver styrelsen.

EMA anslår, at 20 pct. af dem der får VITT-syndromet dør, mens danske og norske erfaringer snarere tyder på 40 pct. dødelighed eller højere, oplyse Sundhedsstyrelsen.

Anne-Mette Hvas påpeger, at personer, der får symptomer, ofte får det værre meget hurtigt.

»Problemstillingen er, at vi ikke kan forudsige, hvem der får det, og hvis man får det, vil det gå ekstremt stærkt, så du kan komme for sent til, at vi kan nå at blokere det. Vi er blevet klogere, men det er ikke sådan, at det eliminerer risikoen for, at det går galt,« siger Anne-Mette Hvas.

Men vil der være tilfælde, hvor man kan sætte ind med behandling og dermed forhindre blodpropper i at udvikle sig?

»Ja, det må vi gå ud fra,« siger Anne-Mette Hvas.

BRANCHENYT
Læs også