Erhverv

Stærkt iPhone-salg fordobler Apples indtjening i andet kvartal

Apples salgstal har i andet kvartal af selskabets regnskabsår overgået forventningerne på alle parametre.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

Apples salg og indtjening har i det forgangne kvartal overgået alle forventninger.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal onsdag.

Årsagen er blandt andet stærkt salg i Kina, mens kunder samtidig er fortsat med at købe bærbare computere og opgradere til nye 5G-iPhones.

I det forgangne kvartal af Apples regnskabsår, der sluttede 27. marts, voksede selskabets indtjening således til 23,6 milliarder dollar.

Det svarer til knap 145 milliarder kroner og er mere end en fordobling af resultatet i samme periode sidste år.

Samtidig steg selskabets omsætning med 54 procent i forhold til sidste år til 89,6 milliarder dollar eller godt 549 milliarder kroner. Det er Apples bedste resultat i andet kvartal nogensinde.

Apples salgstal har i perioden overgået analytikernes forventninger i alle kategorier. Særligt salget af iPhones skiller sig ud, da Apple har solgt telefoner for næsten 40 milliarder kroner mere end forudset.

Salget af Mac-computere har også været næsten 33 procent højere end forventet.

Resultatet er blevet skabt midt i en global mangel på computerchips også kaldet halvledere, der er kritiske komponenter i rigtig mange elektroniske enheder.

Men det har altså ikke påvirket Apple, der er kendt for at have godt styr på sine forsyningskæder.

Det oplyser selskabets direktør, Tim Cook.

Apple advarer dog om, at manglen på halvledere kan koste selskabet mellem tre og fire milliarder dollar i tredje kvartal.

Tim Cook tilføjer, at han ud fra Apples salgstal ser tegnene på, at en økonomisk genopretning er på vej i USA.

- Alle indikationer, som jeg ser, er yderst positive for den amerikanske økonomi, siger han onsdag.

Apple har modsat mange andre virksomheder stortrivedes under coronapandemien, da hjemsendte forbruger har købt masser af elektronik og tilmeldt sig diverse abonnementer på alt fra fitness til musik.

Tim Cook oplyser, at Apple nu har 660 millioner betalende brugere på sine platforme som Apple TV+ og Apple Music.

Det er en stigning på 40 millioner i forhold til første kvartal.

Apple er for nylig også begyndt at tilbyde abonnementer på træningsappen Apple Fitness+.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.