Erhverv

Konkursramt shoppingcenter er blevet opkøbt

Shoppingcenteret Kronen, der tidligere på måneden røg på tvangsauktion, har fået ny ejer.

Artiklens øverste billede
Shoppingcenteret Kronen i Vanløse er blevet opkøbt. Arkivfoto

Det konkursramte shoppingcenter Kronen, der ligger i Vanløse og i februar sidste år blev taget under konkurs, har torsdag fået nye ejere.

Det skriver branchemediet Estate Media.

Ifølge mediet er det nybyggede shoppingcenter blevet opkøbt af den nordiske ejendomsudvikler og -investor Nrep på en tvangsauktion for 680 mio. kr., hvilket er noget mindre end de 1,3 mia. kr., som centeret på forhånd var blevet vurderet til.

»Vi tror ikke på forestillingen om, at lokale butikscentre skal konkurrere med Københavns bycentrum og shoppingmalls som Rødovre Centrum og Frederiksberg Centret. I stedet har vi gode erfaringer med at udvikle stærke bymidter, som understøtter de lokale samfund, og vil renovere Kronen, så den bliver et naturligt og dynamisk samlingspunkt for Vanløse med butikker til de daglige indkøb og lækre udendørscaféer og restauranter samt optimere butikscenterets førstesal,« siger Mohamad Awad, der er investment manager hos Nrep, ifølge Estate Media.

Derved vil Kronen altså fremadrettet fungere som en »stærk« bymidte for Vanløse i stedet for at være byens lokale shoppingcenter.

Omdannelsen skal bl.a. ske ved at forbedre adgangen til Vanløse Metrostation og øge den udendørs oplevelse omkring centret ved at etablere legepladser på gadeplan og udendørs aktivitetsarealer, lyder det.

Det var selskabet Apollovej Holding, der med en såkaldt egenbegæring valgte at lade Kronen gå på tvangsauktion.

Det skete, efter centeret i starten af februar sidste år blev taget under konkurs og siden ikke er lykkedes med at blive solgt videre i en såkaldt fri handel.

Bag Apollovej Holding, der ejer centeret, står den britiske kapitalfond Tristan med base i London.

Kronen i Vanløse er oprindeligt udviklet og bygget af ejendomsudvikleren Flemming Holberg Fenger. Det københavnske shoppingcenter stod færdigt i 2017. Derved er det et af hovedstadens nyeste shoppingcentre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.