Erhverv

Overgangen til en fossilfri verden halter bagefter

Skandinavien ligger helt i top på listen over de lande, der er længst fremme med den grønne omstilling, men samlet set har verden en stor udfordring med at nå i mål med en fossilfri fremtid.

Træ er fortsat et hyppigt anvendt brændsel i Indien, og energiomstillingen hæmmes også af et voksende forbrug af kul Foto: AP/Channi Anand

Drastisk handling er nødvendig inden 2030, hvis det skal lykkes at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius.

Ganske vist er der i løbet af det seneste årti sket markante fremskridt, men verden er fremdeles langt fra for alvor at have påbegyndt den overgang til en økonomi fri for fossile brændsler, som er den afgørende forudsætning for at indfri ikke blot FN’s klimaaftale, men også at indfri FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling inden for tidsfristen i 2030.

Essensen er, at 80 pct. af verdens energi fortsat stammer fra fossile brændsler, og at mere end trekvart milliard mennesker stadig ikke har adgang til elektricitet.

Der er med andre ord lang vej igen, konstaterer World Economic Forum i rapporten Fostering Effective Energy Transition 2021.

Det er tiende gang, at den internationale organisation for offentligt-privat samarbejde World Economic Forum udarbejder rapporten, der bl.a. rummer det såkaldte ”Energy Transition Index”, som måler, hvor langt de 115 lande, der indgår i rapporten, er nået med energi-omstillingen.

Danmark er – sammen med Finland og Storbritannien – de lande, der over tid har været mest konsistente i fremskridt inden for energi-omstillingen, påpeger World Economic Forum.

Ellers er billedet, at 92 af de 115 lande i det forgangne tiår har øget deres energiomstilling, men ikke på alle parametre, og det skaber tvivl om, hvorvidt de globale klima-ambitioner vil blive indfriet.

Transitionsparathed

De enkelte lande måles på økonomisk udvikling og vækst, miljømæssig bæredygtighed samt energisikkerhed og -adgang.

Industrilandene har adgang til energi for hele befolkningen, ligesom energiforsyningen har en høj grad af stabilitet. Der sker også en løbende energieffektivisering i den forstand, at energiforbruget til at skabe vækst og velstand bliver gradvist mindre.

I dette års indeks indtager Danmark en 3. plads efter Norge og Sverige. Sidstnævnte indtager 1. pladsen for fjerde år i træk.

Imidlertid er Danmark en klar nr. 1, når det gælder de samlede betingelser for omstilling til et fossilfrit energiforbrug eller ”transitionsparathed”, som World Economic Forum kalder det.

På en skala mellem 0 og 100, hvor 100 er identisk med en fuldstændig bæredygtig og fossilfri energiforsyning, er det globale gennemsnit 54,7. Danmark ligger imidlertid på 78,2 – højere end noget andet land i rapporten.

»Hvor det forgangne årti kan siges at have været centreret omkring forberedelser, vil dette årti dreje sig om handling i forhold til klimaforandringerne samt tempoet i energiomstillingen. I stadig flere lande er de lavthængende frugter plukkede, og derfor vil fortsatte fremskridt i energiomstilling ikke blot blive langt mere udfordrende, men også risikobetonede,« forklarer Roberto Bocca, leder af energi og basisindustrier i World Economic Forum med ansvaret for dette års rapport.

Han betegner det som et fremskridt, at 8 af verdens 10 største økonomier har forpligtet sig til at være klimaneutrale i midten af dette århundrede, men at disse lande endnu har til gode at opstille konkrete planer, der sandsynliggør, at de vil kunne indfri egne ambitioner.

»Kun 10 pct. af de lande, der indgår i dette års rapport, har været i stand til at levere stabile og konsistente fremskridt i det forgangne årti, hvilket understreger kompleksiteten i hele denne proces. I mange udviklingslande er udledningen af drivhusgasser steget fra 2010 og frem – især i Asien og Afrika syd for Sahara, da økonomisk udvikling og vækst har vejet tungere end at skabe et bæredygtigt energimiks,« konstaterer Roberto Bocca.

Verdensmål

På ét punkt er der sket markante fremskridt, idet investeringerne i omstillingen væk fra fossile brændsler i det seneste tiår er fordoblet til godt 3.000 mia. kr. om året.

Rapporten sår dog tvivl om, hvorvidt pengene anvendes optimalt. I en del lande ydes der således store statstilskud til køb af elbiler og/eller opladningshybridbiler, hvilket i særlig grad favoriserer de mere velhavende og dermed bidrager til uligheden i samfundet.

På den ene side bidrager statsstøtten til at indfri FN’s 7. verdensmål om bæredygtig energi, mens den omvendt bidrager til at underminere det 10. verdensmål om mindre ulighed.

World Economic Forum noterer, at antallet af mennesker i verden uden adgang til elektricitet siden 2010 er faldet fra 1,2 milliarder til under 800 mio. i dag. Omvendt har flere end 2,5 mia. mennesker ikke adgang til at kunne lave mad ved hjælp af ren eller rimelig ren energi som f.eks. flaskegas.

Pointen er, understreger World Economic Forum, at energiomstillingen er vigtig, men lige så vigtigt er det, at den omfatter alle i samfundet.

»Energiomstillingen skal være varig, den skal være bæredygtig, og så skal den være retfærdig. Vi taler altså om en transition, der skal omfatte hele energisystemet, herunder også en gentænkning af, hvordan vi lever og arbejder, samt hvor megen energi vi bruger på produktion og på forbrug. I alt for mange tilfælde halter det med balancen,« påpeger Muqsit Ashraf, energidirektør i Accenture, som har bistået World Economc Forum med at udarbejde rapporten.

Storudledere

De forløbne 10 års rapporter har blotlagt, at energiomstillingen er alt for sårbar i forhold systemiske risici og disruption, hvilket kan bremse udviklingen.

For at sikre den nødvendige stabilitet i den videre proces kommer World Economic Forum med tre anbefalinger:

  • Stræb efter en retfærdig energiomstilling ved at prioritere tiltag, der støtter økonomien, arbejdsstyrken og samfundet.
  • Intensivér elektrificeringen, og find samtidig alternativer til de industrier, der ikke kan elektrificeres.
  • Tiltræk diversificeret og modstandsdygtig kapital fra såvel den offentlige som private sektor til at gennemføre investeringer, der strækker sig over både år og årtier.

Kina og Indien er de største kilder til bekymring.

Verdens to folkerigeste nationer står for en tredjedel af det globale energiforbrug, og selv om der er sket væsentlige forbedringer i de forløbne 10 år, tegner de to lande sig stadig for næsten to tredjedele af det globale forbrug af kul.

Da begge lande stræber efter høj økonomisk vækst som led i fattigdomsbekæmpelse, står de foran endog meget store udfordringer, hvis de skal formå at gennemføre energiomstillingen inden 2050 og for en betydelig dels vedkommende endda inden 2030.

BRANCHENYT
Læs også