Erhverv

Harboes gennemfører delvist salg af estisk bryggeri

Arkivfoto

Harboes Bryggeri har gennemført en del af den tidligere indgåede betingede aftale om salg af fast ejendom og driftsmidler i sit lukkede bryggeri AS Viru Ölu i Estland.

Det oplyser bryggeriet.

- Som kommunikeret i selskabsmeddelelse fra oktober sidste har Harboe indgået betinget aftale om salg af fast ejendom og driftsmidler fra det lukkede estiske bryggeri, AS Viru Õlu. Aftalen ventedes gennemført primo 2021, men var betinget af købers opnåelse af finansiering, skriver selskabet.

Den er endnu ikke opnået fuldt, da finansieringsprocessen har trukket ud.

- Køber har nu opnået tilsagn om finansiering til gennemførsel af købet af driftsmidlerne. Aftalen er derfor blevet delt i to, således at den faste ejendom vil være udlejet til køber, indtil køber opnår finansiering til købet heraf, oplyser Harboes.

BRANCHENYT
Læs også