Erhverv
BREAKING

Opgøret ulmer: Førende advokatfirmaer lurer på at skrotte monopol

Topchefen i advokatfirmaet Lundgrens er åben for at lade andre end jurister komme ind på advokaternes monopol. Gorrissen Federspiel afviser heller ikke liberalisering, men det gør advokaternes hovedorganisationer.

Tobias Vieth, bestyrelsesformand i advokatfirmaet Lundgrens, mener, at tiden er løbet fra advokatbranchens ejerbegrænsning. Foto: Stine Bidstrup

Mens advokaternes brancheorganisationer kæmper med næb og kløer for at holde fast i advokatstandens privilegier, er partnere i flere af landets førende advokathuse klar til at bryde monopolet.

Branchen kan lige så godt gå ind i en dialog om at afregulere erhvervet på en kontrolleret facon, mener den øverste leder af et af landets store advokatfirmaer, Lundgrens.

»Jeg mener ikke, vi som branche kan blive ved med at fastholde et de facto-monopol med ejerbegrænsningen. Vi kan lige så godt hive plastret af på én gang og betragte det som en mulighed frem for en branchebeskyttelse,« siger Tobias Vieth, som er bestyrelsesformand i Lundgrens.

Hvis man blander rollerne sammen, kan det være enormt skadeligt for tilliden til advokattitlen.

Paul Mollerup, adm. direktør, Danske Advokater

Med 134 ansatte og en omsætning på knap en kvart milliard kroner er firmaet en af landets 10 største advokathuse.

»Monopoler bibringer erfaringsmæssigt ikke bedre produkter,« siger han.

Tobias Vieth er med sin udmelding åben for, at store revisionshuse kan ansætte advokater, der kan beholde advokattitlen og operere som advokater, selvom de ikke er ansat i et advokatfirma. Det må de ikke, som reglerne i dag.

Advokatens pligt og privilegier
  • For at måtte kalde sig advokat skal man have en advokatuddannelse, og man skal underlægge sig de strenge advokatetiske retningslinjer, som bl.a. betyder, at man altid kun tjener klientens interesser.
  • Kun jurister kan blive advokater.
  • Advokater må kun arbejde som advokat for andre, hvis de er selvstændige eller er ansat i et firma, der er ejet af advokater.
  • Højst 10 pct. af et advokatfirma må være ejet af ikke-advokater.
  • Alle advokatfirmaer er underlagt strenge regler om interessekonflikter internt i firmaet.
  • En advokat må gerne være ansat i en stor virksomhed som f.eks. Novo Nordisk og kalde sig advokat. Men så må advokaten ikke arbejde for andre end Novo Nordisk.
  • Hvis en advokat bliver ansat i et stort revisionshus og vil rådgive husets kunder, skal han fralægge sig advokattitlen.

Udmeldingen er kontroversiel i den forstand, at de to advokatorganisationer Danske Advokater og Advokatsamfundet er skarpe modstandere af en liberalisering af advokattitlen.

Men Tobias Vieth er ikke alene.

Heller ikke managing partner Martin André Dittmer fra et af landets tre største advokatfirmaer, Gorrissen Federspiel, vil afvise tanken om en liberalisering.

»Min indgangsvinkel er: I stedet for at indtage et standpunkt om, at enhver forandring er helt uhørt, vil vi hellere gå ind i en dialog, når der nu foreligger en rapport med en række forslag. Kan man finde en model, der tilgodeser de forskellige hensyn, og som giver mulighed for bedre at kunne levere saglig og faglig højkvalitetsrådgivning på uafhængig basis til klienterne, så lad os da endelig se på det,« siger Martin André Dittmer.

Diskussionen om en liberalisering af de facto-advokatmonopolet blev intensiveret, da Konkurrencerådet i januar i år foreslog netop det i en rapport.

Men tanken blev stort set skudt ned af de to advokatorganisationer – og gør det stadig. Hvis man liberaliserer advokattitlen, går det ud over retssikkerheden, mener de.

»Advokattitlen er en meget tydelig markering over for samfundet om, at man taler med en rådgiver, hos hvem man får ubetinget uafhængighed. Den uafhængighed er helt afgørende for os. Hvis man blander rollerne sammen, kan det være enormt skadeligt for tilliden til advokattitlen,« siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.

Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet er enig med organisationerne i, at advokattitlen er dyrebar og vigtig og skal beskyttes af hensyn til retssikkerheden for personer og virksomheder, der skal bruge en kyndig og uafhængig rådgiver i retssystemet.

Konkurrencerådets rapport
    • Konkurrencestyrelsen begyndte i 2019 en kortlægning af advokatbranchen for at belyse konkurrencesituationen.
    • På baggrund af en 327 sider lang rapport, som blev offentliggjort i januar 2021, kom Konkurrencerådet med en række anbefalinger, som kan danne grundlag for politiske beslutninger om deregulering af advokatbranchen.
    • Blandt andet anbefalede Konkurrencerådet, at der bliver gjort op med beskyttelse af advokattitlen, så advokater kan bruge titlen – også når de er ansat uden for advokatvirksomheder.
    • Det anbefaledes også, at flere ikke-advokater kan eje et advokatfirma. I dag kan blot 10 pct. af en advokatvirksomhed være ejet af ikke-advokater.
    • Derudover burde man se på, om andre end cand. jur.-kandidater kan blive optaget på advokatuddannelsen, ligesom der bør gøres op med forbud mod honorardeling med ikke-advokater og forbud mod såkaldt klientfiskeri.
    • Kammeradvokataftalen er ligeledes et område, der ifølge rådet bør afskaffes for at øge konkurrencen, og der skal være lettere adgang til konkursboer for andre end advokater.
  • Men det betyder ikke, at man ikke kan lade advokater arbejde andre steder end i advokatfirmaer.

    »Hvis man ellers har styr på mulige interessekonflikter, og advokaten selv overholder de advokatetiske regler, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke kan gøre det muligt for advokater, ansat i f.eks. revisionsfirmaer eller forsikringsselskaber, at arbejde som advokat for revisionsfirmaets kunder,« siger Frederik Waage.

    BRANCHENYT
    Læs også