Erhverv

Danske forskere vil lave klimavenlig mælk i laboratoriet

Om alt går vel, kan du i 2030 drikke mælk, som aldrig har været inde i en metanbøvsende ko.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet går snart i gang med at afdække, hvordan man bedst kan skabe den perfekte kopi af komælk. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mælk indeholder mange vigtige næringsstoffer, og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have køer, der kan producere den til os, ikke også?

Nix. Hvis alt går vel, bliver det faktisk mindre og mindre nødvendigt, at landbrugets knap så klimavenlige køer leverer mælk til havregrynene eller fløde til sovsen. Det skriver Videnskab.dk.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet går snart i gang med at afdække, hvordan man bedst kan skabe den perfekte kopi af komælk – komplet med calcium, B12, og hvad du ellers har hørt, du får – ud af mælkekirtelceller dyrket i laboratoriet. Det kaldes også in vitro-mælk.

Kvæg er husdyrenes CO2-synder

Målet er, at du om 10 år kan drikke mælk, der er lige så sund som den, du kender. Bare langt mere bæredygtig, blandt andet fordi den kan laves, uden at køer bøvser den potente drivhusgas metan ud i atmosfæren.

»Vi har lang vej foran os, og der skal en masse teknologi indover, før vi er i mål, men vi er nødt til at gøre noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser ved at producere fødevarer mere bæredygtigt og klimavenligt,« siger projektleder Stig Purup, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Malkekøer er sammen med kødkvæg de husdyr, som udleder flest drivhusgasser, der skaber global opvarmning. Ifølge Stig Purup bøvser køerne så meget, at de står for 75 pct. af metanudledningen fra landbruget i Danmark.

Hvad med smør, yoghurt og laktosefri mælk?

Hvis forskerne fra Aarhus Universitet finder ud af, hvilke celler man bedst kan dyrke og få til at producere mælk – og afdækker, hvordan man sørger for at få alle næringsstoffer og smagen med over i mælken – kan det muligvis ende med, at man også kan lave smør og yoghurt.

I første omgang kan projektet dog nok nærmere vise vejen til andre typer mælkeprodukter. Det kunne være laktosefri mælk eller mælk med udvalgte vitaminer eller mineraler til mennesker med særlige behov.

»Vi behøver ikke lave mælk, som er 1:1 med komælk. Vi får mulighed for at modificere, hvad vi fodrer cellerne med, og det vil påvirke, hvad der kommer ud i den anden ende. Faktisk er der ingen begrænsninger på det område, og det giver nogle perspektiver for at lave produkter, som sundhedsmæssigt er godt på forskellig vis,« forklarer Stig Purup.

Læs også: Stamcelle-bøffer: Her er udfordringerne for at producere kunstigt kød billigt

Vi ved mere om kaffe end om komælk

I projektet skal forskere mere konkret finde ud af, hvordan man udnytter mælkekirtelceller fra køer til at skabe den bedst mulige mælk i laboratoriet.

Mælkekirtelceller er de celler i koens yver, som er ansvarlige for udskillelsen af mælk.

Forskerne håber at kunne dyrke cellerne og på den måde sætte gang i mælkedannelsen i laboratoriet.

Arbejdet skal blandt andet kaste lys over, hvornår det er bedst at høste cellerne fra køer, om man kan klare sig med celler fra mælk i stedet for fra kovæv – det ville overflødiggøre, at dyr blev slagtet – og hvordan man bedst dyrker cellerne, så der bliver mange af dem.

»Jeg så en undersøgelse fra USA, der viste, at baseret på antallet af artikler ved vi meget mere om, hvad der findes i kaffe, vin og tomater, end hvad der findes i human mælk. Der er over 2.000 komponenter i mælk, så vi har lang vej foran os med at finde ud af, hvordan vi får cellerne til at vokse optimalt og udskille alle de her faktorer,« bemærker Stig Purup.

Projektet ”What do we drink in 2030? In-vitro milk based on cultured cells” har indtil videre fået penge fra Novo Nordisk Fonden til de næste tre år.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Læs også