Erhverv

Luksus hitter under corona: Bernard Arnaults formue stiger mest i verden lige nu

Bernard Arnault er Europas rigeste person og har en formue, som er steget mest i verden hidtil i 2021.

Artiklens øverste billede
Bernard Arnaults formue er steget med over 200 mia. kr. hidtil i 2021. AP Photo/Christophe Ena

Mens forbrugere ikke har kunnet bruge penge på rejser eller oplevelser under coronakrisen, har de tilsyneladende i stedet kastet sig over luksusvarer.

Det er kommet franske Bernard Arnault til gode. Som ejer af Christian Dior har han knap halvdelen af aktierne i luksuskonglomeratet LVMH, hvor han også er topchef. Disse ejerandele er steget særdeles meget i værdi i 2021.

Christian Dior-aktien er hidtil steget med 35 pct. i år, mens LVMH er oppe med 22 pct. Bernard Arnault har også aktieposter i dagligvarekæmpen Carrefour og modevirksomheden Hermés. Begge virksomheders aktier er steget med omkring 20 pct. i år.

Det hele har været medvirkende til, at Bernard Arnaults formue i disse måneder stiger mere end noget andet menneskes i verden.

Siden årsskiftet er Arnaults papirværdi vokset med svimlende 37,5 mia. dollars, svarende til 231,4 mia. kr. Det er 10 mia. dollars mere end indiske Gautam Adani, som er den person med den næsthøjeste formuestigning i 2021. Det viser den daglige opgørelse over verdens rigeste fra Bloomberg.

Bernard Arnault vurderes nu at have en samlet formue på 152 mia. dollars, og han har dermed overhalet Microsoft-grundlæggeren Bill Gates og er nu verdens tredjerigeste. Dog med lidt afstand op til nummer et og to, Jeff Bezos og Elon Musk.

LVMH står bag en lang række luksusbrands, heriblandt Louis Vuitton. Foto: AP/Imaginechina

For nylig kunne LVMH, der står bag brands som Louis Vuitton, Marc Jacobs, Bulgari og Möet & Chandon, fremvise en omsætning, som var fløjet op med en tredjedel i årets første kvartal. Noget bedre end analytikernes forventninger.

Samtidig lykkedes det i januar for LVMH at opkøbe den ikoniske juvelvirksomhed Tiffany & Co. til en pris på omkring 16 mia. dollars.

For nylig kom det også frem, at Bernard Arnault vil oprette et nyt selskab, der skal finde, opkøbe og udvikle hidtil oversete selskaber med et stort potentiale.

Arnaults investeringsselskab Financière Agache er gået sammen med investeringsselskabet Tikehau Capital og to tidligere topfolk fra europæiske banker og har oprettet et såkaldt SPAC.

SPAC - Special Purpose Acquistion Company - er et selskab oprettet til formålet, der rejser kapital gennem en børsnotering for at opkøbe eksisterende selskaber.

SPAC var tidligere en mere eksotisk del af investeringsmarkedet, men i det seneste år er SPAC-modeller nærmest eksploderet i popularitet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.