Erhverv

Rydder op i fortidens synder: Gubra bruger millioner på at forvandle marker til skove

Gubra har brugt over 16 mio. kr. på at købe landbrugsjord på Langeland, som den vil forvandle til et skov- og naturprojekt.

Disse marker er noget af den store mængde jord, som biotek- og medicinalvirksomheden Gubra nu vil forvandle til skove, enge og søer. Foto: Gubra

Det er den tid på året, hvor årsregnskaber offentliggøres i flæng.

Biotek- og medinalkometen Gubra fra Hørsholm har også netop præsenteret sit regnskab for 2020, som endnu engang byder på et tocifret millionoverskud og masser af finansiel succes som sædvanligt.

Men hvad der måske er endnu mere interessant, er at Gubra i regnskabet skriver, at den for nylig har købt 22 hektar jord på Langeland. Den nykøbte jord skal supplere de 78 hektar, Gubra købte i 2020.

De 100 hektar jord, der lige nu mest består af marker, er en del af ”Skov- og naturprojekt Løkkeby”, som Gubra har døbt det. Projektet går ud på at forvandle de mange kvadratmeter marker til skove, enge og søer.

Ifølge Henrik Blou, adm. direktør i Gubra, er skov- og naturprojektet på Langeland en måde at gøre Gubra CO2-negativ som virksomhed. Altså at optage mere CO2, end virksomheden udleder.

»Minus er det nye plus. Én ting er at gøre CO2-udledningen mindre. Noget andet er at gøre den negativ, og på den måde få ryddet op i fortidens synder. Der vil vi gerne prøve at vise en alternativ vej,« siger han.

Udover at forvandle landbrugsjord til skove og naturområder har Gubra også købt og renoveret en gård, som virksomheden nu kan bruge til møder og seminarer. Derudover kan de ansatte leje den nyrenoverede gård og bruge den som feriebolig.

»Selvom skoven er helt nyplantet, og der går mange år, før den er stor, bliver det et spændende projekt at følge for de ansatte. De kan se deres egen skov vokse op og selv få glæde af stedet. Det kan et eller andet, og jeg tror, at mange virksomheder i Danmark kan blive inspireret af det,« siger Henrik Blou.

Gubra har brugt over 16 mio. kr. på at købe den store mængde jord på Langeland. Hertil kommer pengene, som bruges på at rejse skove, lave naturområder og renovere gårdbygningen.

Henrik Blou vil ikke afsløre det samlede beløbs størrelse, men kalder det for en investering til en del millioner.

Gubra har besluttet hvert år at donere 10 pct. af resultatet før skat på klima- eller biodiversitetsaktiviteter. Dertil kommer, at alle beløb brugt på at flyve, matches 1:1 af et beløb, der målrettes aktiviteter til at bekæmpe CO2-udledning.

For 2020-regnskabet betyder det, at Gubra skal bruge 2,3 mio. kr. på klimadonationer.

I 2021 forventer Gubra et rekordregnskab, både hvad angår omsætningen og overskuddet. Sidstnævnte toppede foreløbigt i 2019, hvor det blev til en indtjening før skat på 35 mio. kr.

Gubra tjener især sine penge på kontraktforskning for nogle af verdens største biotek- og medicinalvirksomheder. Kort og godt har de virksomheder altså udliceret en del af forskningen til den danske vækstkomet. Gubra har mange af verdens 20 største medicinalvirksomheder som kunder.

Gubra gør sig primært i forskning inden for fedme, diabetes og fedtlever. Selskabet laver ikke kun kontraktforskning, men har også sine egne udviklingsprogrammer, som Gubra modner til et vist stadie og derefter søger partnere til.

Antallet af ansatte er vokset fra 63 i 2016 til 157 i fjor. Virksomheden ejes af Niels Vrang og Jacob Jelsing, som stiftede selskabet i 2008 og nu sidder i bestyrelsen som henholdsvis formand og næstformand.

BRANCHENYT
Læs også