Erhverv

Du kan bevilge dig selv tidlig pension: Sådan gør du

Arnepensionen har sat en helt ny dagsorden, men er bare en af flere metoder til at gå på pension før tiden.

Pensionsalderen sættes markant op. Til gengæld er der gode muligheder for selv at finansiere en tidlig pension - i visse tilfælde med hjælp fra staten. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

Hvem siger, at staten skal bestemme, hvornår vi skal på pension? Forhåbentlig ingen, for mange kan selv bestemme, om de vil gå før tiden og samtidig bevare en fornuftig økonomi.

Pensionsalderen er blevet hævet, og det er langt fra slut. Ifølge en prognose fra Danmarks Statistik vil pensionsalderen stige til 74 år for dem, der fødes i 2070.

I pensionsselskaberne er man ikke i tvivl om, at den højere pensionsalder vil øge behovet for at gå tidligere. I den forbindelse giver efterløn og Arnepension et godt udgangspunkt de første tre år inden pensionsalderen.

Men vil man sikre sig en højere indtægt, kan og skal man selv spare op. Jo tidligere, man gør det, desto billigere bliver det.

Det er ikke kun pensionsindbetalinger, der dur. Det giver også god mening at spare op til pensionsalderen med frie midler. Dermed undgår man stort set modregninger i offentlige ydelser.

Danica Pension har analyseret, hvordan man kan bruge efterlønsordningen, Arnepensionen og sine likvider til at gå, tre år før ens officielle pensionsalder.


Arnepension

Arnepensionen har sat en helt ny dagsorden og giver danskere med mange år på arbejdsmarkedet mulighed for før tiden at sige farvel til de flade leverpostejmadder i kantinen og goddag til en højt belagt ”Dyrlægens Natmad” i baghaven.

Men det er langt fra sikkert, at pensionen, der maksimalt kan løbe op i 163.000 årligt, kan dække den levestandard, man gerne vil have, når man trækker sig tilbage.

Her er et eksempel på mekanismen. Du forventer, at have en pensionsopsparing på 500.000 kr. til folkepensionslivet og at få ret til Arnepensionen.

Men du vil sikre dig, at du kan trække dig tilbage tre år før folkepensionsalderen. Hvis du vil have en årlig indkomst på 250.000 kr. i de tre år, skal du øge din årlige opsparing med 4.900 kr. før skattefradrag fra 30 års alderen.

Mere realistisk er det nok, at man først får idéen i 50 års alderen. Så skal man spare 13.600 kr. op hvert år. Men beløbet er altså før skattefradrag.

Efterløn

Det er ikke alle, der har ret til Arnepensionen. I stedet kan man bruge efterlønnen.

Hvis man har ret til fuld efterløn, skal der ikke spares så meget op. Men med til det regnestykke hører, at man har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år af sit arbejdsliv.

Samtidig er der en grim modregning i ens egne pensionsopsparinger. Groft sagt mister man 4 kr. om året for hver 100 kr., man har i pensionsformue. Modregningen sker, selv om man ikke hæver af sine pensioner.

Før modregning er satsen for efterløn højere end satsen for tidlig pension. Netop det at man skal selv skal bidrage til efterlønsordningen betyder, at man skal være varsom med at sammenligne tallene på tværs af ordninger.

I efterlønsordningen er der udover den faktiske efterløn indbygget økonomiske incitamenter til at fortsætte med at arbejde.

Frie midler

Pensionsindbetalinger behøver ikke være løsningen. Danskerne har rekordmange penge stående på diverse bankkonti, og dele af den opsparing kan man målrette til sin alderdom.

Der er både fordele og ulemper ved at bruge frie midler til sin alderdom. En stor fordel er, at en fri opsparing ikke på samme vis påvirker offentlige ydelser. Det betyder i sagens natur også, at man ikke skal betale skat af pengene, når de bliver udbetalt.

Ulempen er, at der ikke er fradrag for indbetalingerne. Samtidig er skatten på afkast næsten dobbelt så høj som pensionsafkast-skatten (PAL-skatten), der er på 15,3 pct.

Investerer man for frie midler, skal man betale 27 pct. af de første 56.500 kr. af afkastet. Derefter er satsen 42 pct. Regeringen har netop foreslået at hæve den sats til 45 pct.

»Det væsentlige er, at man får overvejet sine muligheder, taget stilling til, hvad man ønsker, og ikke mindst får handlet på det. Det giver tryghed for at have penge nok til den pensionisttilværelse, man ønsker,« siger cheføkonom i Danica, Mads Moberg Reumert.

Læs også