Erhverv

DSV Panalpina opjusterer

Efter et stærkt 2. kvartal opjusterer transportgiganten sine forventninger til resten af året.

Transportkoncernen DSV Panalpina har offentliggjort sit regnskab for første kvartal, og det går godt for koncernen trods coronakrisen. Foto: Lars Krabbe.

Den danske transportkæmpe DSV Panalpina har haft så meget medvind på tværs af alle sine forretningsområder, at selskabet har opjusteret forventningerne. Det meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

DSV Panalpina venter nu et driftsresultat før særlige poster (EBIT) i niveauet 11,75 til 12,5 mia. kr. Tidligere ventede DSV Panalpina, at driftsresultatet ville ligge i niveauet 11,25 til 12 mia. kr. DSV Panalpina understreger, at forventningerne for 2021 er eksklusive effekterne af købet af det annoncerede køb af Agility Global Integrated Logistics.

Opjusteringen er baseret på, at de følgende faktorer gør sig gældende i den resterende del af 2021:

  • Stor efterspørgsel, en stram kapacitet og høje rater.
  • Valutakurserne vil være på de nuværende niveauer.

Halvårsrapporten fra DSV Panalpina bliver offentliggjort den 29. juli.

Opjusteringen fik kortvarigt aktien i DSV Panalpina til at stige, men den er efterfølgende faldet tilbage til niveauet inden meldingen om opjusteringen.

Det seneste år er aktien i DSV Panalpina steget med mere end 97 pct.

BRANCHENYT
Læs også