Erhverv

Viaplay og Yousee gik ned flere steder ned midt i landskampen

De to store streamingplatforme gik flere steder ned efter cirka en halv times spil af Danmark-Belgien-kampen.

Det var særligt kritisk, fordi denne kamp ikke vises på DR, men nu kun kan ses på TV 3, mens platformene er nede.

På sociale medier kan man læse, at mange brugere oplevede nedbruddet, mens nogle fortsat fik signal igennem. Efter lidt over 10 minutter, kunne man i mange indlæg læse, at mange igen fik signalerne tilbage.

Ingen af de to udbydere udsendte i første omgang opdateringer om, hvad driftsforstyrrelserne skyldtes, eller hvornår de ville ophøre

Afbrydelserne fik hurtigt vrede brugere til at styrte mod de nærmeste kommentarfelter på Yousee og Viaplays Facebooksider, hvor de har skrevet nye indlæg eller kommenteret på tjenesternes egne tidligere opslag.

Her forlanger nogle brugere kompensation, mens andre forlanger, at Joy Mogensen går ind i sagen for at tage stilling til, om Viasat fremover bør tildeles fodboldlandskampe, når der er nedbrud på denne måde.

Følg vores liveblog fra kampen her:

BRANCHENYT
Læs også