Erhverv

Centralbank hyrer Legomand til at forklare inflation

Den regionale amerikanske centralbank Cleveland Federal Reserve har hyret Lego-figurer til at forklare tidens store historie om inflation i tre små videoer.

Legomanden fik sit store internationale gennembrud på lærredet i "Lego The Movie. Men i årtier har han optrådt i utallige mere eller mindre officielle roller - og nu også i en inflationsvideo. Foto: AP/Warner Bros. Pictures

Lego-figurer har optrådt i alverdens amatørers rekonstruktioner af kendte film: Voldsfilmen Pulp Fiction, miljøaggressive videoer hvor Greenpeace kritiserer Shell og også kultfilmen Tilbage til Fremtiden findes i en Lego-version.
 

I det lys har Legomanden og -kvinden denne gang ladet sig hyre til en lidt kedelig rollen. De har sagt ja til hovedrollerne i tre gange et minuts videodrama om inflation.

Det er den regionale amerikanske centralbank Federal Reserve Cleveland, der har lavet tre videoer om, hvad inflation er, hvad det ikke er, og hvordan centralbankerne forsøger at bekæmpe det.

Prisstigninger er blevet et hot emne i USA, og derfor finder centralbanken det åbenbart betimeligt at lave en populistisk forklaring på, hvad inflation er. Hvorfor man skal bekymre sig om det. og hvorfor centralbanken bekymrer sig om det.

Med eksempler som citroner, der stiger på manglende udbyd, over den trøstende forklaring om at lønninger som regel følger prisen på varer til den skrækkelige hyperinflation bliver det nationaløkonomiske fænomen skåret ud i hård plastik.

Normalt er det Legomanden, der ender som den sande helt.

Men denne gang er det centralbanken., der med renten som våben sikrer amerikanerne ro og stabilitet i privatøkonomien,

»Med hjælp fra centralbanken er der lige præcis den rette mængde inflation. Økonomien bliver på sporet, og den appelsin dér, den er bare lidt nemmere at købe,« lyder det beroligende fra centralbankens speakerstemme.

BRANCHENYT
Læs også