Serier

Nyhed: En spillevende pandemi øger arbejdspresset i mange virksomheder. Nyhed: Venner tjener milllioner på strikketøj. Nyhed: Direktør fyrer 900 ansatte over fælles Zoom-møde.

Medicinalindustriens kæmper ser stort potentiale i ny superteknologi i kampen mod et hav af sygdomme

Trods to succesfulde corona-vacciner tyder meget på, at verden kun har set de første spæde tegn på, hvad mRNA-teknologien egentlig kan bruges til i fremtiden.

Medicinalindustriens nye superteknologi
Morten Søgaard har tidligere i sin karriere bl.a. været ansvarlig for en lang række handler og partnerskaber i Pfizer, bl.a. med selskaber som Seagen og Halozyme. I dag er han den øverst placerede danske i det amerikanske medicinalselskab og rapporterer direkte til koncerndirektøren med ansvar for forskning og udvikling,, svenske Mikael Dolsten. Foto: Jens Panduro, Pfizer.

Godt nok har verden allerede fået to højeffektive coronavacciner, der stort set er uden bivirkninger. Alligevel har verden kun set de første spæde skridt til, hvad medicinalindustrien kan få ud af den nye lovende såkaldte mRNA-teknologi i kampen mod alverdens sygdomme.

Sådan lyder meldingen fra en række tunge aktører i medicinalindustrien.

»Jeg mener, at nogle af de lavthængende frugter vil være inden for infektionssygdomme. Vi har vist, at teknologien virker rigtig godt, når man sprøjter det ind i musklen, det giver både antistoffer og T-cellerespons. Det fungerer rigtig fint med covid-19, og vi udforsker i øjeblikket potentialet inden for andre infektionssygdomme,« siger Morten Søgaard, chef for Target Sciences i Pfizer.

Det elegante ved mRNA er, at man egentlig giver den samme mulighed som ved genterapi, men du går ikke ind og ændrer i arvemassen.

Jens Nielsen, adm. direktør i BioInnovation Institute

Den titel gør ham til den højest placerede dansker i den amerikanske medicinalkoncern, der sammen med tyske BioNTech står bag den coronavaccine, som langt de fleste danskere er blevet vaccineret med.

»I forhold til at kunne levere mRNA-vacciner mere lokalt ser lunge- og leverområdet spændende ud, ligesom der også ser ud til at være nogle muligheder inden for kræftområdet samt genetiske sygdomme,« siger Morten Søgaard.

Nogenlunde samme melding kommer fra Mads Krogsgaard Thomsen, der i to årtier var koncerndirektør med forskning og udvikling i Novo Nordisk, men som i dag er adm. direktør i landets største pengetank, Novo Nordisk Fonden.

»Jeg tror, du vil se, at mRNA-teknologien vil blive udbredt til andre sygdomsområder, hvor man f.eks. kan få et stærkt respons over for tumor-celler, uanset om du injicerer dem direkte i tumor-cellerne, eller at du giver det som en ren vaccine,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Et kig ind i Modernas pipeline, det amerikanske biotekselskab bag coronvaccinen Spikevax, giver også håb om en fremtid, hvor mRNA-teknologien kan fungere som behandling for alt fra luftvejsvirussen RSV, Zika-virus, influenza, hjertesygdom til HIV.

I forhold til at kunne levere mRNA-vacciner mere lokalt ser lunge- og leverområdet spændende ud.

Morten Søgaard, chef for Target Sciences i Pfizer

Det samme kunne det meget vel gøre inden for den frygtede lungesygdom cystisk fibrose, hvor nogle mennesker har en mutation, som gør, at de simpelthen mangler et protein.

I lang tid har forskningsverdenen ifølge Jens Nielsen, adm. direktør for BioInnovation Institute, forsøgt sig med genterapi.

Det skaber imidlertid nogle problemer, fordi man her skal ind og ændre i arvemassen. Det betyder også, at der altid vil være en fare for, at man i den proces kommer til at lave mutationer.

»Det elegante ved mRNA er, at man egentlig giver den samme mulighed som ved genterapi, men du går ikke ind og ændrer i arvemassen. Inden for cystisk fibrose vil man måske kunne gå ind og reparere en mutation ved hjælp af mRNA,« siger Jens Nielsen.

Thomas L. Andresen, der bl.a. har været med til at stifte flere biotekselskaber, mener, at porten nu er åbnet for, at der nu igen satses rigtig meget på mRNA-teknologien.

»Biotekindustrien er jo meget afhængig af, hvad investorerne tror på. Der er mange biotekselskaber, som har arbejdet med disse teknologier, men hvor det kun har været en mindre del af den måde, de har kommunikeret på. Nu er det blevet et hot område,« siger Thomas L. Andresen, professor og direktør for DTU Sundhedsteknologi.

Læs også