Erhverv

Novo-pengetank investerer milliardbeløb i USA

Novo Holdings har igen kastet sin kærlighed på USA og har med en milliardinvestering i selskabet Availity taget endnu et stort skridt ind på markedet for sundheds-IT.

Artiklens øverste billede
Anhijeet Lele står i spidsen for Novo Holdings Principal Investments i USA. Tidligere i sin karriere har han bl.a. været i Temasek, der i Danmark nok mest er kendt for at være storaktionær i Haldor Topsøe. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Den stenrige pengetank Novo Holdings satser nu yderligere på markedet for sundheds-IT og investerer et ukendt milliardbeløb i det privatejede amerikanske selskab Availity.

»Det unikke er, at der er en meget stor netværksforbindelse mellem betalere og udbydere, hvilket gør, at en ret stor andel af anmodningerne kommer igennem Availitys platform,« siger Abhijeet Lele, chef for principal investments i Novo Holdings i USA.

Det sker med henvisning til de meget detaljerede anmodninger om betaling for en ydelse, der allerede er leveret, hvilket er typisk i det amerikanske sundhedssystem.

»I USA har vi fantastisk teknologi og masser af adgang til behandlinger, men systemet er i høj grad ineffektivt, fordi det både er meget fragmenteret og komplekst,« siger Abhijeet Lele.

Availity forbinder mere end 2 mio. sundhedsudbydere med samtlige sundhedsplaner i USA og faciliterer på den måde mere end 13 mia. elektroniske transaktioner - om året.

Det amerikanske sundhedssystem er generelt mere end almindeligt kompliceret og adskiller sig på flere helt centrale punkter markant fra, hvordan det fungerer i Danmark.

Hvis du går ned til en læge i USA, så vil et af lægens første spørgsmål altid være, om man er forsikret. Hvis man er det, vil lægen vide, hvilket forsikringsselskab der er tale om, og hvordan du er dækket.

Nogle af de sundhedsplaner involverer egenbetaling, hvilket er relativt normalt, mens resten vil blive betalt af forsikringsselskabet.

Det kan imidlertid sagtens blive mere kompliceret end det, hvis der er tale om indgreb, der er mere omfattende og dermed også dyrere.

Availity er afgjort en af de største aktører, og så har selskabet den store fordel, at det bredt bliver opfattet som værende mere uafhængigt, fordi ejerstrukturen er, som den er.

Abhijeet Lele, chef for principal investments i Novo Holdings i USA

Hvis en patient f.eks. skal have fjernet nyresten, vil forsikringsselskabet på forhånd sikre sig, før det godkender betalingen, at patienten rent faktisk ifølge dem har brug for den behandling.

Alle disse procedurer indeholder ofte en dialog frem og tilbage mellem læge og forsikringsselskab.

Availity strømliner disse interaktioner, så de involverer så få menneskelige handlinger som muligt, mens så meget som muligt er automatiseret.

»Du kan se det lidt som inden for telemarkedet. Du vil også gerne kun have én udbyder, der kan sørge for, at du kan ringe til dem, du har lyst til. Ingen gider have fire udbydere,« siger Abhijeet Lele

I dag sker det f.eks. ofte, at en læge sender et dokument til et forsikringsselskab, men får det tilbage igen, fordi der er en eller anden fejl i det. Det kan f.eks. være noget så banalt som et forkert udfyldt felt.

Availitys system gør, at mange af disse fejl vil blive opdaget på forhånd. Det eliminerer en masse kostbar tid for alle involverede parter,« siger Abhijeet Lele.

Availitys største konkurrent er selskabet Change Healthcare, der tidligere på året blev solgt til United Healthcare for 13 mia. dollars. Siden er handlen dog løbet ind i forskellige regulatoriske udfordringer.

Dertil kommer en række mindre aktører.

Det unikke er, at der er en meget stor tilslutning betalere og udbydere, hvilket gør, at en ret stor andel af anmodningerne kommer igennem Availitys platform.

Abhijeet Lele, chef for principal investments i Novo Holdings i USA

»Availity er afgjort en af de største aktører, og så har selskabet den store fordel, at det bredt bliver opfattet som værende mere uafhængigt, fordi ejer-strukturen er, som den er,« siger Abhijeet Lele, der sammen med kollegaen Jonathan Levy allerede sidste efterår indledte dialogen med selskabet.

De to kendte nemlig ledelsen og visse dele af betyrelsen i forvejen, og siden har det handlet om at finde hinanden, så Novo Holdings kunne købe sin ejerandel fra investeringsselskabet Francisco Partners.

»For de andre ejere har det også betydet noget, at vi er en investor med fokus på healthcare, og at vi er villige til at ville investere yderligere i selskabet for understøtte vækst. Det satte os i en god position i forhold til at kunne konkurrere om investeringen i selskabet,« siger Abhijeet Lele, der ikke vil oplyse den samlede købspris.

Når Novo Holdings foretager opkøb og investeringer via Principal Investments ligger den slags dog som tommelfingerregel i niveauet mellem 100 mio. dollars og 500 mio. dollars.

»Typisk er vores investeringer i privatejede selskaber i den høje ende af det interval, og det er tilfældet er,« siger Abhijeet Lele.

Udover Novo Holdings udgøres Availitys største aktionærer af Anthem, Humana, Healt Care Services Corporation og GuideWell.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.