Erhverv

Danske virksomheder ligger helt oppe i verdenseliten for corona-comeback

Virksomheder i Norden ligger i den globale elite i forhold til at komme gennem coronakrisen, viser en ny analyse. Danske firmaer er foran på digitalisering, omstiller sig hurtigt og er gode til at klappe kassen i, lyder det fra top-erhvervsfolk.

Nordiske virksomheder har klaret sig bedre gennem coronakrisen end deres konkurrenter i andre dele af verden. Carsten Hellmann, topchef i allergikoncernen ALK, mener bl.a. selskabets fremgang skyldes alsidighed og stærke værdier. Foto: Gregers Tycho.

Danske virksomheder er verdensklasse i forhold til at kæmpe sig gennem coronakrisen.

Mens corona-benspænd har kostet dyrt for konkurrenterne i udlandet, er danske selskaber blevet bedre til at tjene penge. Og gode erfaringer med hurtige omstillinger og digitale sprinter-præstationer ligner nu et stærkt offensivt våben i de kommende års kamp om kunderne, lyder det fra ledende erhvervsfolk.

»Går man tilbage til marts, april, maj sidste år, var de fleste hårdt ramt. Men netop pga. den hurtige omstillingsevne og anvendelsen af digitale redskaber kom vi hurtigt igennem og tilbage. Mit generelle indtryk er, at danske virksomheder har klaret det rigtig godt,« siger Jørgen Jensen, bestyrelsesformand i vindueskoncernen Velux, medicoselskabet Ambu og tandlægeudstyrsvirksomheden 3Shape.

En ny rapport fra konsulentvirksomheden Boston Consulting Group blandt 8.000 virksomheder i hele verden viser, at nordiske virksomheder sidste år mistede 1 pct. på salget, men alligevel har de løftet overskudsgraden med 0,7 pct.point. På resten af kloden overgås det kun af Brasilien, der har forbedret indtjeningsevnen med 0,8 pct.point. I Frankrig faldt overskudsgraden med 0,9 pct.point, i Tyskland var faldet på 0,7 pct.point og i Spanien og Portugal var det minus 0,6 pct.point.

det er i kriser som den, vi har set, at en stærk kultur bliver afgørende for, om man får succes eller fiasko

Carsten Hellmann, adm. direktør, ALK

Christian Gruss, direktør i Boston Consulting Group, fremhæver, at Danmark er stærk inden for sektorer som grøn energi, medicinal og medtech, der ikke har været så hårdt ramt som f.eks. tungere industri og autobranchen, der spiller en stor rolle i andre lande. Men han roser også danske og nordiske selskabers handlekraft i forhold til at ændre på forretningen og evne til hurtigt at træde på bremsen.

»De handlede beslutsomt og styrede omkostningerne godt, så de har været i stand til at kompensere for det omsætningsfald, de stod over for under pandemien. De tog handling og fjernede omkostninger hurtigt, så de fra et lønsomhedssynspunkt løftede sig igen allerede i 2020,« siger Christian Gruss.

Bjørn Bøje Jensen, chef for erhvervskunder i Nordea, fremhæver, at mange danske virksomheder havde finansiel polstring til at stå imod en krise.

»Mange var rigtig stærkt kapitaliserede, de havde faktisk lagt til side og forberedt sig ledelsesmæssigt til svære tider. Da de så kom, var virksomhederne hurtige til at reagere med dygtige bestyrelser og ledelser, f.eks. ved at stramme til med omkostninger og få lavet alternative afsætningsmodeller digitalt,« siger Bjørn Bøje Jensen.

Danmark er gentagne gange blevet kåret som et af de mest digitaliserede lande i Europa. En stribe erhvervsfolk opfatter det digitale forspring i Norden som en væsentlig årsag til, at vi har klaret os godt gennem krisen.

De handlede beslutsomt og styrede omkostningerne godt, så de har været i stand til at kompensere for det omsætningsfald, de stod over for under pandemien.

Christian Gruss, direktør i Boston Consulting Group

Steinar Sønsteby, adm. direktør for it-leverandøren Atea, der har 7.000 ansatte i Norden og Baltikum, har under krisen oplevet det som en fordel, at Atea i årevis har været vant til f.eks. videomøder og fjernarbejde, mens konkurrenterne havde udfordringer med udstyret, da krisen ramte.

»Hvis du går til Sydeuropa, f.eks. Italien, Portugal og Spanien, havde over 50 pct. af medarbejderne før pandemien stationære pc’er, som stod på arbejdet. Ingen i Atea har stationære pc’er, alle har bærbare. Så fra én dag til den anden kunne vi sidde på hjemmekontoret, mens vores konkurrenter i Sydeuropa måske brugte en måned eller to, fordi de var nødt til at købe og uddele nye pc’er til mange af sine ansatte,« siger Steinar Sønsteby.

Atea hævede sidste år salget 8 pct. til 40 mia. norske kr. og hævede overskudsgraden fra 2 til 2,2 pct.

Med en fremgang i salget på 7 pct. og en vækst i indtjeningen på 64 pct. er allergiselskabet ALK en anden af de virksomheder, der har haft fart på under krisen. Ifølge topchef Carsten Hellmann er en af forklaringerne, at selskabet ikke er afhængigt af ét marked eller produkt.

»Selvom vi f.eks. mistede salg på det nordamerikanske marked for et trecifret millionbeløb, fordi allergiklinikkerne i lange stræk af 2020 var lukket helt ned, så nåede vi vores samlede vækstmål,« skriver han i en e-mail til Finans.

Han lægger også vægt på, at ALK siden 2018 har arbejdet på at styrke selskabets værdier og retning.

»Derfor vidste medarbejderne godt, hvad de skulle gøre, selvom kontoret i Hørsholm eller Madrid eller New Jersey pludselig blev byttet ud med køkkenet eller børneværelset. Jeg tror, det er i kriser som den, vi har set, at en stærk kultur bliver afgørende for, om man får succes eller fiasko,« vurderer Carsten Hellmann.

Blandt de erhvervsfolk, Finans har talt med, er der enighed om, at danske og nordiske virksomheder kan bruge erfaringerne fra coronakrisen offensivt fremover.

»Der er ingen tvivl om, at digitaliseringsagendaen og det, vi har lært om, hvordan man kan gøre tingene anderledes under covid-19, er en fordel,« siger Jørgen Jensen.

Flere peger også på hjælpepakkerne og den politiske styring gennem krisen som elementer i virksomhedernes succes.

»Pakkerne og lovgivningen har været en støtte og hjulpet selskaber med at navigere og styre omkostningerne, enten ved at reducere investeringerne eller potentielt bruge muligheden for at sende folk hjem,« siger Christian Gruss fra Boston Consulting Group.

Læs også