Erhverv

Svulmende formuer gøder grådigheden blandt arvinger

En ubehagelig blanding af flere ældre og demente og voksende private formuer skaber stadig flere ubehagelige opgør i arvesager. Advokater oplever udnyttelse af ældre og ødelæggende familieopgør.

Advokat Sys Rovsing bliver bobestyrer i mange arvesager, og hun ser med bekymring flere sager, hvor arvinger har forsøgt at påvirke demente til at ændre testamente. Foto:  Rovsing & Gammeljord

Hvert år får 35-40.000 danskere lavet et testamente i håb om, at pengene ender i de rette hænder, når de dør.

Men der er rigtig mange sager, hvor den afdøde ikke nåede at lave testamentet, og der er mange sager, hvor familien forsøger at manipulere en ældre svag person.

»Jeg har ikke noget statistisk belæg for omfanget. Men lige nu ser jeg en problemstilling, hvor der er en del arvesager med udnyttelse af demente. Man påvirker gamle mennesker i sidste øjeblik og på en måde, hvor man kan diskutere, om den afdøde vidste, hvad der foregik,« siger Sys Rovsing, der har specialiseret sig i familieret.

Hun er partner i advokatfirmaet Rovsing & Gammeljord og bliver ofte udpeget som bobestyrer i skifteretten.

Der findes ikke data for, hvor mange sager der er, hvor efterkommere eller pårørende slås i retten om arv, men Sys Rovsing har mange års erfaring på området.

»Jeg formoder, det hænger sammen med, at flere bliver demente, at flere bliver enlige, og at mange gamle bliver boende i deres hjem, så der derfor er værdier,« siger hun.

Også Henrik Holmblad, der er partner i Moltke-Leth Advokater og ligesom Sys Rovsing autoriseret bobestyrer, oplever forsøg på misbrug af svage ældre.

»I mange boer, jeg sidder med, oplever vi desværre, at pårørende – det kan være familien eller naboen eller en ven – misbruger den afdøde og har hevet penge ud af boet,« siger Henrik Holmblad.

»Når vi kommer ind i et bo, går vi altid seks måneder tilbage, og så får vi øje på den form for misbrug. Vores oplevelse her på kontoret er, at grådigheden er vokset over årene, og det samme er formuerne,« siger Henrik Holmblad.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen steg antallet af registrerede demenstilfælde blandt personer på 65 år og derover fra ca. 31.850 i 2011 til ca. 37.600 i 2018.

Samtidig er formuerne steget støt i de senere år.

»Formuerne er vokset på alle parametre. Boligerne er vokset i værdi, pensionsformuerne er vokset, de frie midler er vokset af sig selv, fordi aktiekurserne er steget, og vi har netop rundet et samlet indestående på bankkonti på 1.000 mia. kr.,« siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom fra Arbejdernes Landsbank.

Desuden er der mange iværksættere, der sælger deres virksomhed, og der er familier, der bliver fristet af et tilbud fra nogle af de i øjeblikket meget formuende professionelle investorer.

»Kapitalfonde og andre professionelle investorer ønsker at købe sig ind i virksomheder eller overtage dem, og det er der stadig flere iværksættere og virksomhedsejere, der vælger at sige ja til,« siger Henrik Holmblad.

»Der har klart været en udvikling i nogle år, hvor formuerne er blevet markant større. Vi sidder stadig oftere med meget store boer.«

Vores oplevelse her på kontoret er, at grådigheden er vokset over årene.

Henrik Holmblad, partner i Moltke-Leth Advokater

Også advokat Claus Ryberg Hoffmann beretter om arveopgør, der er triste i al den vrede, de spreder.

»Jeg er enig i, at boerne er blevet større. Men der er ingen sammenhæng mellem konflikterne og boets størrelse. Selv relativt små boer kan splitte en familie,« siger Claus Ryberg Hoffmann, partner i advokatfirmaet Skau Reipurth & Partnere.

Læs også
Top job