Erhverv

Frygt for fremtiden får virksomheder til at søge i rentesikkerhed

Flere virksomheder skifter de variable realkreditlån ud med lån med en fast rente. Inflationsspøgelset skræmmer.

Det norske olieselskab Noreco, som er med til at genrejse det kendte Tyra-felt i Nordsøen, har omlagt en lånefacilitet på 6 mia. kr. fra variabel til fast rente. »Der er en stor risiko for højere renter i fremtiden,« siger olieselskabets finansdirektør, Euan Shirlaw. Foto: Noreco

Sandsynligheden for stigende renter fremadrettet giver bekymrede panderynker hos ledelsen i olieselskabet Noreco.

Det har fået den norske virksomhed, som er med til at genrejse det vigtige Tyra-felt i Nordsøen, til at omlægge sin seks milliarder store variable lånefacilitet til en fastforrentet en af slagsen.

»Stigende renter ville virkelig påvirke vores omkostninger, så vi forsøger at fastlåse det. Det er umuligt at sige med sikkerhed, men vi kan helt afgjort se, at der er en stor risiko for højere renter i fremtiden,« siger olieselskabets finansdirektør, Euan Shirlaw.

Den bekymring er Noreco langt fra alene med. Over hele linjen er danske virksomheder stille begyndt at forskanse sig med faste renter, hvis andel af erhvervslivets samlede lånemasse stiger.

Andelen med fastforrentede realkreditlån blandt Nordeas erhvervskunder, der ved årsskiftet var 31 pct., er nu steget til 33 pct.

Kigger man lidt længere tilbage, er tendensen tydeligere. Hos Jyske Bank er erhvervskundernes andel af lån med fast rente steget fra 24 pct. i 1. kvartal 2018 til 34 pct. i slutningen af juni i år, mens andelen af rentetilpasningslån i samme periode er faldet.

»Der er en bevægelse over mod mere fast rente. Den er ikke stor, men den er der. Det gælder særlig i realkreditudlånet, hvorimod det meste fortsat er variabelt i bankudlånet, da en kassekredit f.eks. oftest er variabel. Det fortæller mig, at kunderne i højere grad sikrer sig mod en stigende rente, også selvom den største del af realkreditudlånet til erhvervskunderne fortsat er med variabel rente,« siger Bjørn Bøje Jensen, erhvervskundedirektør i Nordea.

Det opsving, som vestlige økonomier i øjeblikket oplever i kølvandet på coronanedlukningerne, har sendt priserne på både varer og tjenester i vejret. Det bekymrer investorer og virksomheder verden over, ikke mindst i USA, hvor priserne stiger i det hurtigste tempo i 13 år. Frygten er, at økonomierne overophedes, og at inflationen galopperer derudaf, så centralbankerne tvinges til at forhøje renterne for at gyde olie på vandene.

Bjørn Bøje Jensen tror imidlertid ikke, at skiftet over imod faste renter specifikt handler om coronasituationen.

»Jeg tror, at flere kunder forventer stigende lange renter,« siger han.

I Jyske Bank mener erhvervskundedirektør Rune Møller ligeledes, at det ikke er de stigende renter, som har skabt bevægelsen. Det er rettere dialogen om, hvad der potentielt kan ske.

Netop potentielt er et nøgleord. Økonomiske orakler har i årevis spået, at renterne skulle stige, men det er endnu ikke sket. Og selvom inflationen skulle blive ved med at skyde i vejret, er det ikke sikkert, at renterne følger med lige med det samme.

Det scenarie har ledelsen taget med i overvejelserne i Noreco, som har fastlåst renten på lånet indtil sommeren 2024.

»Vi har haft en periode på 18 måneder med ekstremt lave renter. Hvis det fortsætter, så påvirker det, hvor gavnlig vores hedge bliver. Men ud fra vores perspektiv er det vigtigste at have vished om, hvilken rente vi betaler uanset markedsniveauet,« siger Euan Shirlaw.

BRANCHENYT
Læs også