Erhverv

Advokatformand om Danske Bank-fejl: Der kan stilles spørgsmål ved, om de 16.000 sager skal genåbnes

Danske Bank og Domstolsstyrelsen peger på, at op mod 16.000 sager om bl.a. konkurser er med fejl. Det kan ifølge landets insolvensadvokater betyde store udgifter, hvis mange sager nu skal genåbnes.

Det har torsdag vakt opsigt, at Danske Bank har rejst et advarselsflag om fejl i 14-16.000 sager ved domstolene. Foto: Jens Dresling.  

Det kan blive en dyr og ret uoverskuelig opgave, hvis op mod 16.000 sager ved domstolene skal genåbnes i kraft af fejl i Danske Bank. Det fastslår formanden for landets insolvensadvokater, der også rejser spørgsmålet om, de mange sagerne reelt kan genåbnes.

Det er torsdag kommet frem, at Danske Bank har fejlinformeret domstolene i op imod 16.000 sager, som dermed kan være afgjort forkert. Banken melder, at den ikke aktuelt har overblik over, hvor store beløb der kan være tale om. Der er tale om udløber af bankens sag om ulovlig gældsinddrivelse.

Domstolsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe som nu skal vurdere, hvordan opgaven med de mange fejl skal løses ved landets skifteretter.

Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater, peger dog på, at der i flere sager om insolvens bl.a. konkurser reelt sker en formel prøvelse af krav, uanset om de bliver revideret eller godkendt. Så resultatet af den har karakter af et retsforlig.

»Jeg tænker, at den nedsatte arbejdsgruppe er klar over, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om de konstaterede forhold her reelt vil betyde, at der skal ske en gennemgang af alle de op mod 16.000 sager,« mener Carsten Ceutz. Han siger samtidig:

»Det skal jo bl.a. også med i overvejelser nu, at der i konkursboer er tale om kravsvurderinger, der har status af et retsforlig, når sagerne lukkes. Så selvom Danske Bank nu melder, at de har lavet fejl, kan der være spørgsmål om, hvorvidt sagerne reelt kan og skal genåbnes.«

Ud over at være formand for insolvensadvokaterne er Carsten Ceutz videnspartner i advokathuset Kirk Larsen & Ascanius.

Han fremhæver, at der også hos Domstolsstyrelsen må være fokus på en afklaring af omkostningerne ved en genoptagelse af sager udløst af Danske Bank-fejlene.

»Hvis et konkursbo skal genoptages af skifteretten for at lave nye beregninger og vurderinger, må det forventes, at retten på helt sædvanligvis vil sikre sig, at der bliver stillet sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med en genoptaget behandling. Det til at vurdere, om der er grundlag for at lave nye vurderinger, også selv om der er tale om reguleringer med små beløb,« mener Carsten Ceutz.

Bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet, Lars Krull, melder, at for ham er overraskende, at antallet af sager i Danske Bank er så stort, som tilfældet er.

»Der er ikke andet end hårdt arbejde i lang tid for at få det her løst. Generelt mener jeg, at banker har godt styr på det her område og domstolene tillid til de tal som fremlægges der fra. Men med de mange sager i Danske Bank kan det risikere at betyde, at domstolene fremover vil have mindre tillid til oplysninger fra banker, og der skal regnes efter. Det vil være uheldigt,« mener Lars Krull.

Domstolsstyrelsen skriver i en kommentar til sagen, at »genåbnes en sag, skal der tages stilling til fordeling af det beløb, som Danske Bank kan have modtaget for meget. Det vil være Danske Bank, der skal betale et eventuelt beløb retur til boet, hvorfra fordeling skal ske.«

Læs også