Så mange penge kommer de danske OL-vindere hjem til
Team Danmark udbetaler som bekendt en pæn pengesum til de atleter, de udmærker sig til medaljer ved bl.a. De Olympiske Lege. I år rammer beløbet højst sandsynligt over en halv million.
OL i Tokyo er slut, og det blev til i alt 11 danske medaljer i år, heraf syv single-præstationer og fire holdpræstationer.
Danmark er et af de lande, der udbetaler en præmiebonus til hjemvendte medaljevindere ved OL. Beløbene er langt fra de højeste i verden, men flere af de danske atleter kan se frem til en pæn sum penge, når de vender snuden mod Danmark.
Det er Team Danmark, der udbetaler den såkaldte medaljebonus til atleter, men ifølge TV2, er der forskel på, hvor meget beløbet lyder på for hhv. holdsport og enkeltpersoner.
En guldmedalje ved OL udløser en bonus på 100.000 kr., hvis du er ene atlet, fremgår det af TV2s oversigt over præmiebonusser.
Badmintonspiller Victor Axelsen og sejler Anne-Rindom vandt begge guld i deres respektive discipliner, ligesom banecyklisterne Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen vandt guld i parløb.
Danmark tager ligeledes fire sølvmedaljer med hjem i hhv. håndbold, skeetskydning og i både mændenes holdforfølgelse- og kvindernes parløb i banecykling.
Team Danmarks sølvbonus lyder aktuelt på 70.000 kr.
Sidst kan Danmark også bryste sig af fire bronzemedaljer, hvoraf tre af dem udløser en medaljebonus på 50.000 kr,. Bronzemedaljerne gik til Pernille Blume i 50 m. fri svømning, Emma Aastrand Jørgensen i hhv. 200 m. og 500 m. kajak, og duoen Frederic Vystavel og Joachim Sutton i parroning.
Umiddelbart kan de danske atleter altså i første omgang se frem til en samlet bonus på 420.000 kr. for enkeltpræstationerne, mens holdmedaljernes bonusbeløb fortsat er ukendt.