Erhverv

Bavarian-stifter Asger Aamund afviser at komme med finansiering til danske vaccineforsøg

Ifølge både Asger Aamund og Bavarian Nordics chef for investor relations bliver det dog nemmere for selskabet at skaffe de nødvendige penge, efter det mandag kunne fremlægge positive testresultater.

Artiklens øverste billede
Erhvervsmanden Asger Aamund stiftede Bavarian Nordic i 1992. Arkivfoto: Gregers Tycho

Det bliver ikke hos den kendte erhvervsmand Asger Aamund, at det danske biotechselskab Bavarian Nordic skal forvente at rejse penge til de afgørende fase 3-forsøg, som selskabet fortsat mangler at få på plads for at kunne videreudvikle sin danske covid-19-vaccine.

Det fortæller Bavarian Nordic-stifteren, der fortsat har aktier i selskabet for omkring 40 mio. kr.

»Jeg kan helt afvise, at finansieringen eller dele af finansieringen til fase 3-forsøgene kommer fra mig. Det drejer sig om flere mia. kr., og det har jeg jo ikke. Finansieringsopgaven er meget voldsom, og derfor har Baravian Nordic også brug for en meget større investor og en farmaceutisk partner. I stedet køber jeg løbende op i selskabet for at støtte selskabet,« siger Asger Aamund, der stiftede Bavarian Nordic i 1992.

Bavarian Nordic meddelte mandag i en fondsbørsmeddelelse, at selskabets første forsøg med coronavaccine i mennesker har vist positive resultater. Derfor er næste step nu, at biotekselskabet får finansieringen til de afsluttende forsøg på plads, førend det kan komme i mål med udviklingen af sin danske covid-19-vaccine.

Både Asger Aamund og Bavarian Nordic’ chef for investor relations, Rolf Sass Sørensen, mener dog, at det bliver nemmere nu, hvor de første testresultater viser positive takter, og ifølge selskabet fremkalder »høje og brede antistofniveauer, der er bedre end dem, der er rapporteret for de godkendte vacciner«.

»Det er klart, at det bliver nemmere nu. Nu er det ikke længere et skrivebordsprojekt. Nu er der menneskeligt bevis for, at vaccinerne ser så godt ud, som vi har talt om i lang tid,« siger Rolf Sass Sørensen, der understreger, at det endelige beløb for finansieringen af fase 3-forsøgene endnu ikke er fastlagt.

Tidligere har det været beskrevet, at Bavarian har haft svært ved at få finansieringen til fase 3-forsøgene på plads. Ligesom selskabets dialog med den danske regering, der vist interesse om en mulig investering, endnu ikke har ført noget konkret med sig.

Rolf Sass Sørensen mener dog, at det er »en udbredt misforståelse«, at selskabet har været udfordret på at skaffe den nødvendige finansiering.

»Den slags forhandlinger foregår i offentligheden. Vi forhandler om finansiering til projektet, men jeg kan ikke komme det nærmere. Jeg kan dog sige, at forskellige nationalstater (også udover den danske, red.) har udvist interesse,« siger han.

Han vil dog ikke komme det nærmere. Hverken hvilke eller hvor mange stater, der er tale om.

Du siger, at det efter de første vaccineforsøg bliver lettere for jer at få finansieringen på plads. Så hvor forventer du, at pengene til fase 3-forsøgene vil komme fra?

»Det kan jeg ikke kommentere, men siden vi offentliggjorde resultaterne mandag morgen, har der været en kæmpeinteresse fra alle sider. Investorer, vi aldrig har talt med, har pludselig fået øjnene op for os, og det samme gælder andre med investeringsmuligheder,« siger Rolf Sass Sørensen.

Han forventer, at Bavarian lykkes med at skaffe den nødvendige kapital til fase 3-forsøg inden 2022.

Modsat Asger Aamund mener han ikke nødvendigvis, at pengene til forsøgene skal komme fra farmaceutiske virksomheder.

»Vi har den fulde medicinske indsigt for at bringe vaccinen frem til markedet. Vi har ikke brug for yderligere medicinsk kompetence. Vi har brug for kapital til at betale for de omkostningstunge forsøg, som venter forude,« siger han.

Bavarian Nordic har gennem en kapitalforhøjelse i marts rejst penge til de første forsøg og forberedelsen af produktionen til fase 3-forsøgene.

ATP, der ejer omkring 10-15 pct. af aktierne i Bavarian Nordic, har ikke ønsket at kommentere på, om det vil kaste penge efter det danske biotekselskabs fase 3-forsøg.

Ifølge Bavarian Nordic er selskabets vaccine i første forsøg i mennesker testet på 45 »raske, frivillige voksne«, som ikke i forvejen har antistoffer i kroppen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.