Netflix-ansatte anklaget for at lække hemmelig information og tjene millioner ulovligt
Tre tidligere Netflix-ansatte er i dag blevet beskyldt af det amerikanske børstilsyn for at lække fortrolig information om virksomhedens abonnementstal. Årsagen er, at de sammen med to bekendte har brugt informationen aktiespekulation, hvor de har tjent næsten 20 mio.kr.
Selvom hurtige penge i millionstørrelsen nogle gange kan virke besnærende, så er det sjældent, det kan svare sig. Det kan tre tidligere Netflix-ansatte nu erfare, efter de og to bekendte i starten ellers så ud til at tjene op mod 19 millioner kroner.
Det er det amerikanske børstilsyn, der i dag har rettet en anklage mod den tidligere medarbejder Sung Mo ”Jay” Jun, der flere gange i perioden 2016-2017 skulle have lækket fortrolige oplysninger om Netflix’ abbonementtal til sin bror Joon Mo Jun og hans ven Junwoo Chon.
De to har ifølge anklagen brugt informationen til at handle aktier umiddelbart før Netflix i perioden er udkommet med regnskaber, hvorfor de har siddet med en ganske vigtig bunke information, som resten af markedet ikke har haft adgang til.
Sung Mo ”Jay” Jun forlod Netflix i 2017, men der stoppede den gode forretning tilsyneladende ikke.
Han fortroede sig sidenhen med en Ayden Lee, der stadig var ansat i den amerikanske streamingstjeneste. Nu havde Sung Jun, hans bror Joon Jun og vennen Junwoo Chong igen adgang til oplysninger om antallet af Netflix-abonnementer, som de succesfuldt kunne bruge til at handle videre.
Sådan fortsatte det indtil juni 2019, hvor hovedmistænkte Sung Jun også fik sin tidligere kollega Jae Hyeon Bae til at videregive information. I alt var de nu tre tidligere Netflix-ansatte og to bekendte, der over årene havde draget fordel af fortrolig information.
Deres specifikke gevinst på Netflix-aktier fra 2016-2019 virkede dog også til at være lidt for god en forretning. Det amerikanske Børstilsyn, SEC, spærrede således øjnene op, da de fik øje på de fem spekulanters handel med Netflix-aktier.
»Vi mener at vide, at en Netflix-ansat og dennes bekendte igennem en længere periode har benyttet hemmelig information til at vinde store millionsummer,« udtaler direktør for SEC San Fransisco, Erin E. Schneider.
De anklagede skulle i øvrigt have forsøgt at kryptere deres beskeder internt, men det er ikke noget, der har forhindret Børstilsynet i at opdage dem.