Erhverv

Skandaliseret greentech-selskab tvinges af børsen - truer med retssag

Green Impact Ventures - tidligere Waturu - får ikke lov at fortsætte som børsnoteret selskab på First North.

Artiklens øverste billede
Fra børsnoteringen af Waturu i maj 2019. Det er adm. direktør i Waturu, Toke Reedtz, til højre. Foto: PR/Waturu.

Det skandaliserede greentech-selskab, Green Impact Ventures - tidligere Waturu Holding - bliver tvunget af fondsbørsen, efter at handlen med selskabets aktier har været suspenderet siden julen 2020.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse torsdag.

Det er Nasdaq First North, der har besluttet, at selskabet ikke længere får lov til at optræde på den særlige vækstbørs, efter at den i mere end et halvt års har undersøgt, om virksomheden levede op til sine oplysningsforpligtelser.

Ifølge meddelelsen er virksomhedens bestyrelse »fundamentalt uenig« i både suspensionen og sletningen fra børsen, og derfor vil det nu klage til Finanstilsynet, ligesom det vil overveje at stævne Nasdaq med krav om erstatning over for både selskabet og dets 2200 aktionærer.

En sådan sag skal baseres på, at suspensionen og og sletningen har været ulovlig, fremgår det.

Det daværende Waturu Holding blev børsnoteret på First North i maj 2019 og hentede i den forbindelse 17,75 mio. kr., som skulle bruges til at indlede en serieproduktion af en ny og miljørigtig vandvarmer.

Efter noteringen strømmede det ud med positive selskabsmeddelelser til børsen, og i december 2019 rundede firmaet kortvarigt en børsværdi på 1 mia. kr.

Efterfølgende gik det dog stærkt ned ad bakke for Waturu. Produktionen kom aldrig i gang, og i november 2020 indledte Finans en artikelserie om, hvordan familien Reedtz, der stod bag firmaet, i ti år forgæves havde forsøgt at bringe den særlige vandvarmer på markedet.

Undervejs havde familien trukket et spor af konkurser og retssager efter sig, og to af familiens medlemmer var desuden gået personligt konkurs.

Denne forhistorie var ikke nævnt med et ord i salgsmaterialet til investorerne, da det lykkedes at få Waturu Holding børsnoteret i 2019.

Efter børsnoteringen stillede Waturu investorerne i udsigt, at man ville børsnotere to datterselskaber med produkter baseret på samme teknologi som vandvarmeren.

Børsnoteringerne blev senere taget af bordet igen, ligesom det aldrig er lykkedes at få hovedproduktet på markedet.

Finans har tidligere afsløret, at Waturu blev undersøgt af Finanstilsynet for markedsmanipulation, men tilsynet har aldrig bekræftet dette officielt, og det er uklart, om undersøgelserne er færdige.

Til gengæld besluttede Nasdaq at indlede en undersøgelse i december 2020 i kølvandet på Finans’ artikler af, hvor vidt selskabet levede op til fondsbørsens regler dog uden at komme nærmere ind på detaljerne.

I samme ombæring blev handlen med aktierne suspenderet, indtil undersøgelsen var færdig. I mellemtiden har selskabet skiftet navn til Green Impact Ventures, men nu er det altså fortid på børsen.

I fondsbørsmeddelelsen torsdag anfører virksomhedens bestyrelse, at den mener, Nasdaqs håndtering af sagen »var alt for meget præget af de mange negative medieartikler«.

»Det har kostet selskabet rigtig mange millioner kroner og tab af udvikling, og Nasdaq kunne givetvis have opnået det samme ved at sætte selskabet på observationslisten,« hedder det bl.a.

Selskabet lægger desuden kraftig afstand til mediedækningen af selskabet, herunder oplysningen om, at det er blevet undersøgt af Finanstilsynet, eller at der har været uregelmæssigheder.

»Der ikke har været tale om, som medierne ellers indgående og negativt har beskrevet og fastslået, at hele selskabets forretningsmodel har været et ”luftkastel”. Ledelsen har, set i bakspejlet, måske været for overoptimistiske mht. produktion, salg og vækst m.v. kombineret med forsinkelser på salg og indkøb af komponenter, blandt andet grundet Covid-19, og dermed forsinkelser i produktion, men det er bestyrelsens opfattelse, at selskabet på de områder ikke afviger meget i forhold til de øvrige FN IPO-selskaber (virksomheder noteret på First North, red.),« hedder det.

Udover at selskabet i første omgang vil klage til Finanstilsynet, vil ledelsen den kommende tid bl.a. arbejde på at sikre yderligere kapital og få salgsaftaler på plads med distributører, fremgår det.

Det fremgår desuden, at der skal gennemføres »nødvendige organisatoriske ændringer for at få kræfter ind i ledelsen«.

Jakob Kaule, chef for overvågning i Nasdaq OMX, bekræfter, at børsens disciplinærkomité besluttet, at Green Impact Ventures vil blive fjernet fra First North den 17. september 2021 for at give selskabet tid til at klage. 

Indtil da vil handlen med aktierne dog fortsat være suspenderet. 

Jakob Kaule har ingen kommentarer til selskabets meddelelse om sagen, herunder truslerne om søgsmål, ligesom han heller ikke vil kommentere detaljerne i sagen. 

I stedet henviser han til selve afgørelsen, der fastslår, at selskabet bl.a. har svigtet sine oplysningsforpligtelser. 

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra selskabets direktør, Toke Reedtz.


 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.