Kammeradvokaten sigter mod international vækst på ryggen af dansk energieventyr
Ny partner hos Kammeradvokaten har opbygget område med fokus på offshore og grøn energi, og nu skal der sættes yderligere tryk på væksten i den globale kamp. Danske advokater bør stå sammen på energiområdet, mener Kammeradvokatens topchef.
Danske advokatfirmaer har en unik mulighed for at spille en afgørende rolle på den internationale scene, når det kommer til området for vedvarende energi, mener Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Advokatfirmaet har haft energirådgivning på hylden i årevis, men satte i 2018 yderligere tryk på området med en ny offshore-satsning med særligt fokus på vindkraft.

