Erhverv

Efterslæb fra strejke skal indhentes med overarbejde

Hvis sygeplejerskerne ikke vil arbejde over, vil det tage årevis at høvle puklen af udskudte operationer væk, mener professor.

Tirsdag var sygeplejerskerne igen på gaden for at demonstrere. Foto: Christian Lykking

Sygeplejerskernes strejke er afbrudt, og på mandag er de fleste igen tilbage på arbejdet. Men frustrationen har ikke lagt sig, og flere sygeplejersker siger, at det fremover vil være slut med at tage overarbejde.

Hvis sygeplejerskerne gør alvor af truslen, vil det ifølge professor Jes Søgaard have lange udsigter, før arbejdspuklen i form af udskudte operationer og behandlinger er indhentet.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, peger på, at det i yderste tilfælde vil komme til at tage mange år, før sundhedsvæsnet har indhentet det hele.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at med intet til meget lidt overarbejde vil det tage sundhedsvæsnet 7,6 år at indhente strejkens efterslæb.

- Hvis det er helt uden overarbejde, og der kommer det samme flow af behandlinger, og du ikke kan erstatte sygeplejerskerne, så vil du i princippet aldrig komme af med det, siger Jes Søgaard.

Han påpeger, at sundhedsvæsnets udregning er en teoretisk vurdering af, hvor hurtigt efterslæbet vil blive håndteret.

- Den eneste måde, man kan reducere en pukkel på i et system, der er gearet til, at man lige kan klare det daglige flow, er ved at arbejde ekstra.

Jes Søgaard forventer dog, at det vil blive svært for sygeplejerskerne at afvise overarbejde, når de kommer tilbage til arbejdet.

- Erfaringerne fra strejken i 2008 viste, at da de kom tilbage på afdelingerne, så blev de ligesom sygeplejersker igen, og så er det patienternes tarv, der tæller, siger han.

Odense Universitetshospital er et af de steder, hvor sygeplejerskernes vilje til at tage en ekstra tørn kan være afgørende for, efterslæbet af operationer og behandlinger bliver indhentet.

Det fortæller sygeplejefaglig direktør, Mathilde Schmidt-Petersen.

- På afdelinger med ledige stillinger kan de sygeplejersker, der er på deltid, blive spurgt om at arbejde noget mere. Men sygeplejersker bliver også spurgt om at arbejde ekstra, hvis deres kolleger bliver syge.

- Der vil være situationer, hvor det helt klart kan mærkes, hvis sygeplejerskerne siger nej, siger hun.

Det er dog ikke den aktuelle arbejdspukkel efter strejken, der bekymrer Jes Søgaard mest. De mere alvorlige konsekvenser rammer først senere, vurderer han.

- Det jeg er mest bekymret for er ikke et år eller to frem, men nærmere 10-12 år frem. Det jeg tror, man må regne med, der vil ske, det er at sygeplejerskerne begynder at sive væk fra jobbet.

Sygeplejerskernes strejke blev afbrudt med et lovindgreb. Indgrebet ophæver et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen som lov.

Strejken brød ud, da sygeplejerskerne stemte mæglingsforslaget ned. Det ville ikke sikre dem en rimelig lønstigning, mente de.

Læs også