Erhverv

Indgreb på boligmarkedet? Ministerium har notat om »mulige tiltag«

I september skal regeringen fortælle, om den vil følge Det Systemiske Risikoråds henstilling om indgreb på boligmarkedet.

Boligmarkedet er i øjeblikket genstand for debat og politisk fokus. Foto: Jens Dresling

August er blevet til september.

Dermed er vi nu kommet til den måned, hvor regeringen er forpligtet til at fortælle, om den vil gribe ind på boligmarkedet, eller om den vil trodse anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd om et indgreb.

Hidtil har regeringen, især erhvervsminister Simon Kollerup, adskillige gange afvist et indgreb. Så sent som mandag sagde finansminister Nicolai Wammen, at der ikke var nogen ny melding fra regeringen på spørgsmålet om et indgreb.

Til gengæld kan Finans nu fortælle, at Erhvervsministeriet under sagstitlen ”overophedning af boligmarkedet” har lavet et notat ”vedrørende status på boligmarkedet og mulige tiltag”.

Finans har siden juli forsøgt at få aktindsigt i notatet, men det er endnu ikke lykkedes. Ligesom det heller ikke er lykkedes at få et svar fra Erhvervsministeriet om notatets indhold, eller hvorfor det er lavet.

Peter Munk Christiansen, professor ved Aarhus Universitet med speciale i offentlig forvaltning, er ikke overrasket over, at der i Erhvervsministeriet er udarbejdet et notat om mulige tiltag mod boligmarkedets udvikling.

»Jeg ville være mindre rolig, hvis de (notaterne, red.) ikke fandtes. Jeg ser heller ikke noget problem i, at notaterne findes, samtidig med at regeringen hævder, at den ikke planlægger et indgreb,« siger han.

Kan du uddybe, hvorfor du vil være mindre rolig, hvis der ikke fandtes notater omkring mulige tiltag?

»Boligmarkedet og låneregler har vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Det viste jo ikke mindst finanskrisen med dens næsten katastrofale følger. En ansvarlig regering bør derfor følge området tæt og være parat til at gribe ind, hvis det findes politisk nødvendigt. Og det er med den type indgreb, at de skal komme som en tyv om natten for ikke at skabe alt for megen usikkerhed og unødig turbulens,« siger Peter Munk Christiansen.

Den 22. juni anbefalede Det Systemiske Risikoråd, at boligejernes mulighed for at optage afdragsfrie boliglån skal begrænses. Rådet har henstillet til regeringen, at de danske boligejere ikke skal kunne optage afdragsfrie boliglån, hvis deres belåningsgrad ligger over 60 pct.

»Initiativets primære sigte er at gøre boligejerne mere robuste og derigennem også øge robustheden af banker og realkreditinstitutters balancer. Rådet vurderer, at det fremlagte tiltag adresserer systemiske risici på de segmenter af boligmarkedet, hvor der især er tegn på risikoopbygning,« lød det i en pressemeddelelse fra Det Systemiske Risikoråd.

Regeringen har tre måneder til at tage stilling til rådets henstilling. Hvis ikke regeringen vælger at følge henstillingen, skal den begrunde sit valg.

Mandag offentliggjorde regeringen sin prognose for dansk økonomi, og af den fremgik det, at regeringen venter, at huspriserne i år vil stige med 13,1 pct. Det er en opjustering i forhold til prognosen fra maj, hvor regeringens økonomer ventede, at priserne ville stige med 11,2 pct.

Samtidig blev der advaret om, at der er risiko for en uholdbar udvikling.

»På boligmarkedet ventes tempoet at aftage, men der er risiko for, at fortsat lave renter kombineret med udsigterne til en højkonjunktur med stigende indkomster kan give grobund for, at den høje prisvækst fortsætter,« fremgik det af Økonomisk Redegørelse.

Tal fra Danmarks Statistik viste tirsdag, at huspriserne faldt for første gang i 2021 fra maj til juni. Ejerlejligheder fortsatte med at stige i værdi ifølge tallene.

Læs også