Fortsæt til indhold

Danmarks 18 dyreste corona-salg ligger alle i Region Hovedstaden

Villaer og lejligheder i hovedstadsområdet står for 25 ud af de 26 mest værdifulde bolighandler under nedlukningen.

Danmarks hidtil dyreste villa med en placering i Vedbæk nord for København blev solgt for 150 mio. kr. under nedlukningen. (Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering)
Erhverv

Boligmarkedet har sat nye historiske prisrekorder under corona-nedlukningen. Det gælder også de allerdyreste boliger, der er blevet handlet siden Danmark blev nedlukket i marts sidste år. Men væksten vipper mod øst, hvor handler i Region Hovedstaden står for 25 ud af de 26 højeste salgspriser for huse og lejligheder. Det viser en datakørsel, som Boliga har udført for Finans.

Nummer et på listen er et hus i Vedbæk med 21 værelser og 8 badeværelser med en 10.404 kvadratmeter stor parklignende grund ud til Øresund med tilhørende strand og badebro. Det palæagtige hus ligger på Egtoftevej, der er Danmarks på papirets dyreste vej med en gennemsnitlig offentlig vurdering på 15,4 mio. kr. for hvert hus på vejen.

Den reelle pris på ejendommenen på den eksklusive blinde vej er dog langt højere. Således satte det store hus ny Danmarksrekord, da det i sommeren sidste år blev solgt til 150 mio. kr. til to udlandsdanskere på trods af en officiel ejendomsvurdering på blot 33,5 mio. kr. Sælgeren var den tidligere IT-Factory investor Peter Sølbeck, som tilbage i 1995 havde købt huset for 18 mio. kr.

Det første hus på hitlisten uden for Region Hovedstaden er et 521 kvadratmeter stort stråtækt hus på Næsset i Horsens fra 1918, som kommer ind på plads nummer 19 med en salgspris på 32,5 mio. kr.

Længere nede af hitlisten kommer en lejlighed ved havnen i Vejle og et stort hus i det østlige Vejle samt en villa i Risskov ved Aarhus, der tidligere i år alle blev solgt for 29 mio. kr.

Men prismæssigt ligger den tunge ende i Region Hovedstaden, hvor de 25 dyreste lejligheder og huse er blevet handlet til sammenlagt 1,1 mia. kr. under nedlukningen. Til sammenligning har top 50 handler i resten af landet sammenlagt ifølge Boligas opgørelse indbragt 972 mio. kr. under nedlukningen.

AdresssePostdistriktRegionBoligarealSalgsprisSalgsdato
EgtoftevejVedbækHovedstaden857150.000.00030-06-2020
Vedbæk StrandvejVedbækHovedstaden48257.516.00027-07-2020
Skodsborg StrandvejSkodsborgHovedstaden37456.000.00022-06-2021
SvanemøllevejHellerupHovedstaden41352.000.00028-04-2021
Vedbæk StrandvejVedbækHovedstaden59348.000.00015-10-2020
ImmortellevejVedbækHovedstaden37146.000.00004-02-2021
Vedbæk StrandvejVedbækHovedstaden57746.000.00029-01-2021
Viggo Rothes VejCharlottenlundHovedstaden41243.725.00010-08-2020
EggersvejHellerupHovedstaden40042.500.00007-06-2021
GalionsvejKøbenhavnHovedstaden35736.250.00003-05-2021
Hambros AlleHellerupHovedstaden26035.000.00009-07-2021
StrandvejenCharlottenlundHovedstaden27035.000.00023-02-2021
FrølichsvejKlampenborgHovedstaden22235.000.00013-02-2021
GalionsvejKøbenhavnHovedstaden36335.000.00026-11-2020
Dronninggårds AlleHolteHovedstaden41235.000.00020-05-2020
Vedbæk StrandvejVedbækHovedstaden33334.000.00029-10-2020
Lille StrandvejHellerupHovedstaden30334.000.00023-10-2020
GalionsvejKøbenhavnHovedstaden29433.500.00030-11-2020
NæssetHorsensHorsens52132.500.00009-08-2020
Skodsborg StrandvejSkodsborgHovedstaden27932.000.00007-06-2021
StrandvejenCharlottenlundHovedstaden43731.500.00004-05-2021
StumpedyssevejHørsholmHovedstaden53030.750.00017-01-2021
NorgesmindevejHellerupHovedstaden19230.150.00013-04-2021
SkovmindevejHolteHovedstaden27030.000.00007-10-2020
SkovgårdsvejCharlottenlundHovedstaden53729.900.00011-11-2021
HelsinkigadeNordhavnHovedstaden26429.000.00016-11-2020
HavneøenVejleVejle71729.000.00005-01-2021
Kaptajn BertelsensvVejle ØstVejle56329.000.00023-03-2021
BirkevejRisskovAarhus17529.000.00005-02-2021
StrandvejenVejle ØstVejle51728.000.00004-03-2021
StrandvejenAarhus CAarhus43527.900.00024-08-2020
HavneøenVejleVejle22125.800.00005-01-2021
ParkvængetSolrød StrandSjælland45125.000.00025-03-2021
RosenvængetVejle ØstVejle39725.000.00030-10-2020
ElmevejRisskovAarhus25825.000.00018-12-2020
StrandvejenVejle ØstVejle31623.100.00031-12-2020
FrederiksborgvejRoskildeSjælland30820.500.00027-08-2020
P. Heises VejAarhus CAarhus22119.881.57703-05-2021
StrandøreKøbenhavnHovedstaden35819.850.00002-11-2020
MunkevængetOdenseOdense19019.650.00024-04-2020
MågevejRisskovAarhus24919.400.00018-08-2020
KlostermarkenAalborgAalborg31018.500.00016-02-2021
FrederiksborgvejRoskildeSjælland23518.250.00026-01-2021
FrederiksborgvejRoskildeSjælland31818.000.00025-09-2020
FrederiksborgvejRoskildeSjælland35718.000.00004-11-2020
HessvejVejle ØstVejle33418.000.00017-10-2020
RønnevejRisskovAarhus35718.000.00019-02-2021
StrandvængetRisskovAarhus26818.000.00004-04-2021
SolklintvejEgåAarhus20317.800.00006-11-2020
JægerstienHøjbjergAarhus33417.300.00020-05-2020

En investor, der går igen både som køber og sælger på hitlisten over de 50 største bolighandler under nedlukningen, er den tidligere københavnske beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Personligt står hun sammen med sin mand, som køber af en palæagtig villa på Strandøre i København til 19,9 mio. kr. Samtidig står hun sammen med to ægyptere som sælgere af en gammel mondæn villa på P. Heises Vej i Aarhus, der blev overtaget i januar for 12,7 mio. kr. og videresolgt til 19,9 mio. kr. i sommers.