Erhverv

Tre mænd om øremærket barsel: »Jeg tog de første 14 dage, og så syntes jeg, jeg var uundværlig på arbejdsmarkedet«

Folketinget skal drøfte, om der skal afsættes yderligere ni ugers øremærket barsel til mænd oveni i de eksisterende to.

John Noesgaard fortryder, at han ikke tog mere barsel, da han fik børn. Foto: Mads Andreas Frost

Medarbejderne render rundt som sorte myrer i deres firmauniform i den enorme hal, hvor den midtjyske virksomhed TCM Group i Tvis producerer køkkener, bad og opbevaringsskabe i tusindvis her er kort efter, at madpakkerne er spist, og frokostpausen er slut.

Blandt de snurrende maskiner er der hverken meget tid eller lyd til at tale om mandagens store samtaleemne herhjemme: udspillet om 11 ugers øremærket barsel til mænd - to ugers mere øremærket barsel end, hvad gælder nu.

Det betyder dog ikke, at de mange mænd - og fædre - der arbejder blandt de lakerede spånplader og easy-luk-skuffer, ikke har en holdning til emnet.

En af dem er 35-årige Mads Skovgaard Høj. Han har to børn - på tre og fem år - og kan derfor godt huske, hvordan de to ugers øremærkede barsel, han brugte de to gange, forløb.

»Jeg kunne godt finde på at bruge de ni ugers ekstra barsel derhjemme. Når min kone sagde, at det var hårdt at gå derhjemme, tænkte jeg ”arg, jeg går på arbejde hver dag, og det er også hårdt.” Man har måske som mand en tendens til at tænke, at det er nemt at være derhjemme, men barnet skal jo forsørges hele tiden. Jeg tror, man vil få en forståelse for hinanden,« siger han og indskyder:

»Og i det samfund, vi lever i, er det vigtigt.«

Mere tøvende er Mads Skovgaard Høj dog ved, at man mister de uger, man ikke bruger, som det nye barselsudspil fra Arbejdsgiverne (DA) og lønmodtagernes hovedorganisationer (FH) lægger op til.

»Det er måske en måde at give de mænd, der ikke havde tænkt sig at bruge barslen, muligheden for at bruge det,« siger han og indskyder, at »det er det helt rigtige at tage det her op nu.«

I den anden ende af produktionshallen går 34-årige Klaus Pape Kopp. Han har ikke børn - endnu.

For om få dage har hans kæreste termin, og for de kommende forældre er der styr på barslen: Han tager de første to øremærkede uger plus to yderligere, som han »har lånt fra hende«.

Blev han tilbudt ni uger mere, ville han også gøre brug af dem, da han peger på, at man knytter sig mere til barnet. Adspurgt, hvad han mener om, at andre skal bestemme, hvor meget barsel han har ret til, lyder svaret:

»Det er altid en svær ting at få trukket en ting ned over hovedet, men sådan er det jo i et - heldigvis - demokratisk land, som Danmark,« siger han.

Den vordende far synes dog ikke, at det er et stort slag for ligestillingen.

»Som det er nu, kan man jo godt ligestille det ved, at jeg kan tage 50 pct. af barslen, så det med ligestillingen kan jeg ikke helt se. Man kan gøre det, som man vil nu jo,« pointerer han.

Et par meter væk fra den kommende far, står produktionsmedarbejder John Noesgaard. Det er mange år siden, han sidst gik og ventede på at blive far, men set i lyset af det nye udspil ser den 54-årige til tre nu tilbage på sin egen barselstid med fortrydelse.

»Jeg tog de første 14 dage, og så syntes jeg, jeg var uundværlig på arbejdsmarkedet.« Det er man jo ikke, men min kone ville gerne tage barslen. Men i bagklogskabens lys ville jeg godt have haft mere.«

Men efter de to uger var han altså tilbage på pinden.

»Jeg oplevede ikke et pres fra arbejdsgiveren om at vende tilbage, men jeg kunne godt mærke, da jeg kom tilbage, at jeg havde været væk. At jeg havde sat de andre under pres, for der kommer jo ikke en vikar ind. Hvis man gennemfører forslaget, tænker jeg, at der skal være en mulighed for at få vikarer ind i en periode.«

Derfor peger han også på, at det ikke kun er de danske fædre, der skal forberede sig på mere barsel.

»Jeg synes, det lyder som en god ide. Hvis det er øremærket, tror jeg, at der er større chance for, at mændene tager det, og virksomhederne rundt omkring er forberedt på, at det vil komme.«

Læs også