Erhverv

Rødt flertal vil gøre op med miljøbelastende vindmøller og kinesisk prisdumping

Enhedslisten, SF og De Radikale vil stille krav til CO2-belastningen fra statens store vindmølleparker, og klimaminister Dan Jørgensen bakker op. Det sker, efter at Finans har afdækket, at det vælter ind med asiatiske vindmølletårne i Europa.

Med nye bæredygtighedskrav vil regeringens støttepartier forhindre Vestas, Ørsted og andre europæiske vindgiganter i at importere kæmpestore ståltårne langvejsfra. Billedet her er fra den danske tårnproducent Welcons fabrik i Give. Foto: Joachim Ladefoged Med nye bæredygtighedskrav vil regeringens støttepartier forhindre Vestas, Ørsted og andre europæiske vindgiganter i at importere kæmpestore ståltårne langvejs fra. Billedet her er fra den danske tårnproducent Welcons fabrik i Give. Foto: Joachim Ladefoged

Når danmarkshistoriens største havvindmøllepark, Thor, skal bygges i de kommende år, har private leverandører som Vestas og Siemens Gamesa frit spil til at sejle kæmpestore ståltårne hele vejen fra Kina til den jyske vestkyst, hvis de vinder den attraktive ordre.

Danske myndigheder har nemlig ikke stillet krav til vindmøllernes samlede CO2-belastning, men det står et rødt flertal i Folketinget nu klar til at lave om på, når statens kommende store vindmølleparker skal i udbud.

»Man bør kunne stille objektive krav til bæredygtighed for de komponenter, der skal bruges i statens havvindmølleparker. Det vil jeg tage initiativ til at få med i kommende forhandlinger,« siger klimaordfører for De Radikale Rasmus Helveg Petersen, der bakkes op af Enhedslisten og SF.

Klimaminister Dan Jørgensen tager godt imod støttepartiernes udmelding. I en e-mail skriver han, at han er klar til at se på, hvordan bæredygtighedskrav kan indarbejdes i forbindelse med udbud af kommende danske havvindmøller. Det gælder både i forhold til de kommende energiøer og generelt.

»Grøn omstilling handler om at omstille hele vores samfund og den måde vi producerer og forbruger på til en mere klimavenlig måde. Det gælder i både stort og småt. Vi skal ramme en god balance, hvor udbygningen af vedvarende energi, der er en hjørnesten i den grønne omstilling, ikke bliver alt for dyr, men samtidig skal vi naturligvis have blik for, at udledningerne ved selve opstillingen ikke bliver alt for store,« skriver Dan Jørgensen.

Sagen kort
  • Kinesiske producenter af vindmølletårne har over de senere år sat sig på en stor del af markedet for tårne til vindmøller, der opstilles i Europa. Der findes ingen samlede opgørelser, men ifølge to danske tårnproducenter er det omkring 80 pct. af tårnene til europæiske vindmøller, der kommer fra ikke europæiske lande.
  • Vestas og Ørsted bekræfter, at de importerer tårne fra Asien, men oplyser, at andelen er langt mindre end 80 pct.
  • Asiatiske tårnproducenter har fordel af, at de kan købe kinesiske stålplader, der er banket ned i pris på grund af kinesisk statsstøtte. Derfor kan de slå de europæiske tårnproducenter på prisen, selv om tårnene, der ofte er over 100 meter lange, skal fragtes hele vejen fra Asien.
  • EU lagde i 2016 en straftold på kinesisk stål, fordi man konstaterede, at der var tale om prisdumping. De danske tårnproducenter forsøger nu at få EU til også at lægge told på tårne produceret af det kinesiske stål.

De politiske udmeldinger kommer, efter at Finans har afdækket, at en stor del af de europæiske vindmøller bliver bygget af over 100 meter lange ståltårne, der sejles til Europa med oliedrevne fragtskibe fra Kina eller andre asiatiske lande. Det skyldes ifølge de danske tårnproducenter Welcon og Valmont, at deres asiatiske konkurrenter er billigere, fordi de har adgang til kinesisk stål, som ifølge EU er blevet dumpet i pris ved hjælp af kinesisk statsstøtte.

I EU kører der lige nu en sag om kinesernes påståede prisdumping, men ifølge SF’s klimaordfører, Signe Munk, bør Danmark tage sagen i egen hånd og vise vejen for vores egne vindmølleparker.

»Når nu branchen selv melder ud, at den har svært ved afsætte vindmølletårne med et mindre klimaaftryk, er det tid til at stille øgede klimakrav til produktionen,« Signe Munk og uddyber:

»Der har hidtil været et skarpt fokus på at bringe prisen på den grønne strøm ned, og det har været et vigtigt skridt for at gøre havvindmøllerne konkurrencedygtige med kul, olie og naturgas. Det næste skridt er at få fokus på, at CO2-udledninger ikke kun sker mellem Kruså og Amager. Det handler altså også om, hvilket fodaftryk vi sætter ude i verden, når vi importerer alt fra byggematerialer til vindmølletårne.«

Så meget CO2 udleder et skib fra Kina
  • 13 kinesiske vindmølletårne, der i dag udgør landvindmølleparken Grimsås i Sverige, har alene på sejlturen fra Kina udledt lige så meget CO2, som den danske tårnproducent Valmont SM bruger i selve produktionen af mere end 600 vindmølletårne på fabrikken i Rødekro.
  • Det viser en beregning, som Valmont SM har foretaget på baggrund af en konkret transport med det kinesiske skib ”Qian Kun” i 2018. På den baggrund konkluderer Valmont SM, at fragten af et vindmølletårn fra Kina udleder lige så meget CO2 som fremstillingen af 20-50 tårne i Danmark.
  • Beregningen er ikke en komplet beregning af tårnenes CO2-aftryk. Den indregner bl.a. ikke CO2-belastningen fra stålfremstillingen, Valmonts SM’s transport af stålplader eller selve tårnproduktionen i Kina.
  • Det var vindmølleproducenten Siemens Gamesa, der valgte en kinesisk tårnproducent frem for Valcon SM til det konkrete projekt. Det har ikke været muligt at få Siemens Gamesa til at forholde sig til den konkrete beregning.

Kæmpeparken Thor har allerede budfrist den 8. november i år. Derfor er løbet kørt i forhold til at stille krav om bæredygtighed for havmølleparken, der skal opføres 20 kilometer vest for Thorsminde.

Ifølge Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, bør fokus være på at få stillet klimakrav, inden staten for alvor skruer op for vindmølleudbygningen med energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm. Han fremhæver, at Enhedslisten og SF allerede har presset på for at få bæredygtighedskrav ind i udbuddet af selve økonstruktionen i Nordsøen, ligesom man stiller krav til bygninger.

»Inden for bygningsområdet er vi i gang med at stille nogle omfattende CO2-krav til bygninger på mere end 1.000 kvm. Det bør man også kunne finde ud af på opstilling af vindmøller,« siger han.

Det helt store spørgsmål er, hvad det kommer til at koste, hvis politikerne stiller krav til en bæredygtig løsning. Det vil efter alt at dømme betyde, at vindmølleproducenterne ikke kan hente de billige tårne hjem fra Kina, og det kan i sidste ende resultere i højere priser for elkunderne.

»Man må lave en vurdering af, hvor langt man kan komme for en given omkostning. Hvis det bliver så dyrt, at man slet ikke kan sætte havvindmøllen op, så vil jeg hellere have kinesiske mølletårne, men hvis det er en marginalomkostning, synes jeg bestemt, at man skal tage den med,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Hos Venstre er det netop usikkerheden om prisen, der får klimaordfører Marie Bjerre til at tøve.

»Jeg mener ikke, at vi skal acceptere situationen. Det er uholdbart, at Kina på den måde kan dumpe stålpriserne, og at de kæmpe CO2-udledninger ved fragt fra Kina ikke spiller nogen rolle. Men når vi på vegne af Danmark tager så store investeringer, som vindmølleparker er, er der mange hensyn, der skal tages, og derfor er nationale bæredygtighedskrav ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå,« siger Marie Bjerre, der vil tage problemstillingen op med ministeren.

Hvor meget de asiatiske tårne fylder i den europæiske vindindustri, er der forskellige bud på. Ifølge de danske tårnproducenter kommer omkring 80 pct. af tårnene udefra og er godt på vej til at knuse de europæiske tårnproducenter. Den danske vindmøllegigant Vestas oplyser, at selskabet kun henter 20-30 pct. af sine vindmølletårne uden for Europa. Spanske Siemens Gamesa giver ingen konkrete tal, men oplyser, at selskabet i øjeblikket ikke importerer tårne fra Kina.

I vindsektorens brancheorganisation, Wind Denmark, kan adm. direktør Jan Hylleberg ikke forholde sig til konkrete udmeldinger om omfanget, men han bekræfter, at der især til landvindmøller bliver importeret mange tårne fra Kina.

Jan Hylleberg har tidligere argumenteret for, at det er urimeligt at stille vindmølleproducenterne til ansvar for den CO2-belastning, der følger med, når man sejler tårnene hele vejen fra Asien. Han mener, at spørgsmålet skal rettes til de kunder, som er nødt til at betale for en mere bæredygtig værdikæde, og derfor hilser han også udmeldingen fra Christiansborg velkommen.

»Det vil være naturligt, at man i danske statslige udbud i fremtiden kigger på disse ting. Selvfølgelig kan man stille krav til projekters bæredygtighed i forhold til CO2-udledning,« siger han.

Branchedirektøren nævner, at der kan være forskellige steder at sætte ind i forhold til at reducere klimabelastningen fra vindmølleparkerne. Ud over transporten og produktionen af tårne og andre komponenter kan det også handle om eldrevne installationsfartøjer og grøn stål.

»Jeg vil meget kraftigt appellere til, at kravene bliver stillet på projektniveau og ikke i forhold til enkelte komponenter, for så kan det meget hurtigt blive kompliceret for virksomhederne at arbejde med,« siger Jan Hylleberg.

Læs også