Erhverv

Færøernes største fiskeeksportør Bakkafrost var tvunget til at tage afstand fra drab på over 1.400 delfiner

Det er »totalt uacceptabelt«, at 1.423 delfiner søndag blev offer for en storstilet nedslagtning på Færøerne, mener øgruppens største fiskeeksportør, Bakkafrost.

Video: Sea Shepherd/Ritzau Scanpix

Den største fiskeeksportør på Færøerne, Bakkafrost, ser sig nødsaget til at tage afstand fra den nedslagtning af mere end 1.400 delfiner, der fandt sted søndag i Skålefjorden.

I en pressemeddelelse skriver virksomheden, at den ikke har haft noget med nedslagtningen at gøre.

»Bakkefrost fordømmer episoden og finder den totalt uacceptabel,« står der i meddelelsen, som er underskrevet af Bakkafrosts administrerende direktør, Regin Jacobsen.

Foto: Sea Shepherd/Ritzau Scanpix

Til DR siger han:

»Vi får mange henvendelser fra vores kunder, som ikke rigtig forstår det, og som spørger, om vi måske har haft noget med det at gøre. Og det er noget, som vi bliver nødt til at forholde os til, selv om vi intet har med det at gøre,« siger Regin Jacobsen.

Bakkafrost er Færøernes største producent af laks og omsætter færøsk opdrættet laks for flere milliarder kroner hvert år.

Regin Jacobsen håber, at fangst af delfiner helt bliver forbudt på Færøerne.

1.423 slagtninger

I alt blev 1.423 delfiner søndag drevet ind i Skålefjorden på Færøerne og dræbt, i hvad der formentlig er den største nedslagtning i historien.

Foto: Sea Shepherd/Ritzau Scanpix

Nedslagtningerne på de mange hvidskævinger – en slægt af delfiner, der lever i Nordatlanten – har siden vakt stærke følelser på Færøerne, hvor hvalfangst stadig udgør en vigtig del af fødevareforsyningen.

Det fik den færøske lagmand, Bárdur Nielsen, til torsdag at love, at han vil evaluere de nuværende regler for fangst af delfiner.

»Vi tager sagen meget alvorligt. Selv om disse fangster betragtes som bæredygtige, vil vi nærstudere delfinfangsterne og den rolle, de skal spille i det færøske samfund,« siger lagmanden i en pressemeddelelse.

Søndag blev 1.423 delfiner drevet ind i Skålefjorden på Færøerne og dræbt i en stor nedslagtning. Foto: Sea Shepherd/Ritzau Scanpix

Kød og spæk fra grindehvaler har i generationer været en vigtig del af fødevareforsyningen på Færøerne og er det stadig i dag.

Drab på delfiner er imidlertid mere kontroversielle, blandt andet fordi man – i modsætning til grindebestanden – ikke på samme måde kender det samlede tal for delfinbestanden i Nordatlanten.

I gennemsnit dræbes omkring 800 grindehvaler hvert år på Færøerne, hvilket ikke truer den samlede bestand. Hvad angår hvidskævinger blev der sidste år dræbt 35, viser en officiel statistik. Søndagens drab på over 1.400 dyr er således historisk stort.

Her kan du se videoen af nedslagtningen af de mange delfiner. Jyllands-Posten advarer mod stærke billeder.

Video: Sea Shepherd/Ritzau Scanpix

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.