New York kræver minimumsløn og bedre vilkår til madbude
Både i New York og i Storbritannien sætter politikerne ind for at give bedre vilkår til folk, der arbejder adhoc i den såkaldte Gig Economy.
De bude, der leverer takeaway-mad til newyorkernes døre, kan se frem til nu blandt andet at få en minimumsløn og bedre adgang til toiletter.
Det skriver The Guardian.
Byens politikere har vedtaget en lovpakke, der har til hensigt at forbedre vilkårene i den voksende gig-økonomi, hvor folk går fra opgave til opgave og i princippet arbejder som små selvstændige.



