Landmænd har over fire milliarder bundet i de største andelsselskaber
De fire største andelsselskaber i dansk landbrug har en stor del af deres egenkapital baseret i penge, som først udbetales, når landmændene stopper. Det er vigtigt, at selskaberne er velkonsolideret, da soliditetsgraden i forvejen er lav, påpeger seniorrådgiver.
4.425.299.761 kr.
Så mange penge har danske landmænd i 2020 bundet, ind til de stopper som andelshavere i de fire selskaber DLG, Danish Agro, Danish Crown og Arla.
Beløbet svarer til 17,8 pct. af andelsselskabernes samlede egenkapital på 24,8 mia. kr. ifølge beregninger lavet af AgriWatch.
Arlas egenkapital og den såkaldte navnenoterede kapital – altså penge, der først udbetales når andelshaveren stopper - er reelt højere, da selskabet har andelshavere i flere lande.
I de to ovennævnte beløb er der derfor korrigeret for mejerikoncernens andelshavere, som har til i udlandet for at give et reelt billede af beløbet for danske landmænd.
Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, kan beløbene lyde af meget, men er lavere end sammenlignelige virksomheder.
”Andelsselskaberne har i forvejen en rimelig lav formue. Egenkapitalen og soliditetsgraden er blandt de laveste ift. andre selskaber af samme størrelse. Derfor er der brug for egenkapital som en form for stødpude. Ser du på hjemmemarkedet kan leveringspligten fungere som en stødpude, men andelsselskaberne har med flere og flere aktiviteter i udlandet øget eksponeringen for risiko, hvorfor der er brug for en kapitalfunderet stødpude,” siger Henning Otte Hansen.
Andelsselskaberne har med flere og flere aktiviteter i udlandet øget eksponeringen for risiko, hvorfor der er brug for en kapitalfunderet stødpudeHenning Otte Hansen, Seniorrådgiver for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Seniorrådgiveren nævner som eksempel Kina, der i høj grad har begrænset importen af svin. Det kan være en årsag til, at selskaberne har brug for en stødpude i form af kapital, så de ikke havner i en krise, når sådanne markedsudsving sker, påpeger han.
Samtidig skal selskaberne have mulighed for at investere, foretage opkøb og renovere. Der er den defensive brug for en stødpude til at klare kriser, og så er der kapitalen til at udvide og ekspandere, fremhæver seniorrådgiveren.
Det samlede beløb betyder, at danske andelshavere i gennemsnit har omkring 100.000 kr. bundet i selskaberne på den navnenoterede kapital.
Her bør det tages in mente, at flere landmænd er andelshavere i flere af selskaberne samtidigt, mens der naturligvis også er forskel på typen af landbrug og størrelse, hvilket har betydning for det reelle beløb per landmand.
Medregnes de udenlandske landmænd er egenkapitalen i selskaberne siden 2015 steget med 23,4 pct. til 39,7 mia. kr. i 2020. Arlas egenkapital alene tegner for halvdelen af det beløb.
De fire andelsselskaber havde i 2020 en soliditetsgrad på 33,2 pct. med aktiver for en samlet værdi af 119,6 mia. kr.
Regnes der med navnenoteret kapital for kun danske landmænd er den navnenoterede kapital steget med 13 pct. eller godt 500 mio. kr. siden 2015.
Hvor arbejder pengene bedst?
Selv om seniorrådgiveren ved København Universitet taler for vigtigheden ved konsoliderede andelsselskaber, så er det et jævnligt debatteret emne blandt landmænd, hvor meget andelsselskaberne egentlig har brug for i soliditetsgrad.
Blandt andet i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og Landsforeningen af Danske Svineproducenter mener formændene, at der ikke må være for mange penge bundet i selskaberne, da de har bedre af at komme ud til landmændene at arbejde.
Hvad mener du om argumenter, der taler for, at pengene bør komme ud til landmændene i stedet?
”Jeg kan godt se argumentationen, men man bør ikke dræne andelsselskaber for egenkapital, da den i forvejen er drænet meget. Det ville være at skade sig selv som andelshaver, for hvis man dræner selskabet, hindrer man også, at det kan udvikle sig,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:
”Landmændene kan selvfølgelig have et ønske i at have penge til udvikling af deres egen bedrift, hvor de har brug for kapital til at klare sig. På længere sigt er det dog svært at se, at det ikke har en større effekt, at et andelsselskab står stærkere, da det også resulterer i større overskud, der kan udloddes til landmændene over mange årtier,” påpeger seniorrådgiveren.
Man bør ikke dræne andelsselskaber for egenkapital, da den i forvejen er drænet megetHenning Otte Hansen, Seniorrådgiver for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Han fremhæver, at overskudsbetalingen fra de fire største samt alle øvrige danske andelsselskaber var omkring 3,2 mia. kr. sidste år.
”Det er mange penge at få ud og en synlig fordel. Det vil i højere grad falde væk, hvis ikke andelsselskaberne er konsolideret til udvikling og ekspansion,” vurderer Henning Otte Hansen.
Ikke råd til at blive drænet
Med en forholdsvis lav soliditetsgrad og egenkapital i danske andelsselskaber mener Henning Otte Hansen, at danske andelshavere har et moralsk ansvar for at forlade erhvervet eller selskabet i samme stand og konkurrenceevne, som da man gik ind i det.
Pengene, der ligger i selskabet, har til formål at sikre selskabernes udvikling for kommende generationer af landmænd, hvorfor de ikke bare kan hives ud og drænes, siger seniorrådgiveren.
”Soliditetsgraden for andelsselskaber er i gennemsnit godt 30 pct. mod 43 pct. i den ikke andelsejede fødevareindustri. Det er en lav stødpude og lav egenkapital, og hvis det drænes, bliver lånetilsagn mere usikkert. Samtidig kan du som landmænd muligvis få mere gavn af 1 kr. i selskabet frem for på bedriften i form af forrentning og forretningsudvikling,” siger Henning Otte Hansen.

