Serier

September udskriver historisk elregning til virksomheder og private

Finans fakta: Det har været ualmindelig dyrt at være elkunde i september, viser dugfriske tal fra elbørsen Nord Pool.

Storm i energipriserne
Elprisen har været rødglødende i september, viser tal fra den nordiske elbørs. År til år er elprisen i september steget 320 pct. Foto: Jesper Voldgaard.

Den galopperende elpris er et dyrt bekendtskab for virksomheder og elkunder, der kan se tilbage på en september måned med en regulær prisrekord.

Gennemsnitsprisen for en dansk kilowatt-time (kWh) handlet på den nordiske elbørs, Nord Pool, har i september ligget på historisk høje 0,93 kr. Til sammenligning var den rå kWh-pris i samme periode sidste år på 0,29 kr.

Stigningen år til år på 220 pct. sætter tydelige spor i elkundernes regning.

Energistyrelsen har endnu ikke præsenteret tal for det danske elforbrug i september, men sidste år var september-forbruget på 2.619.000.000 kWh.

Overført på den gennemsnitlige kWh-pris på 0,29 kr. betød det i 2020 en samlet indkøbspris på 760 mio. kr.

Med afsæt i september-prisen i 2021 lyder den samlede regning på 2,4 mia. kr. – altså en merregning på godt 1,6 mia. kr., der skal dækkes af landets omkring 3,3 mio. virksomheder og private koblet til elnettet.

Elprisen
  • Markedsprisen på el på det danske marked fastsættes ved handler på den nordiske elbørs Nord Pool.
  • Markedsprisen er den rå elpris. Hertil kommer statslige elafgifter, betaling for transport af strømmen både til det lokale netselskab og staten (Energinet) samt - for forbrugere - moms.
  • Elprisen - kilowatt-timeprisen (kWh) for den enkelte virksomhed og private elkunder afhænger af det produkt, man har købt hos elleverandøren.
  • Nogle - typisk store virksomheder - afregner spotpriser (øjeblikspriser) og tager dermed selv risikoen for prisudsving, som selv på en stille markedsdag kan være store.
  • Andre virksomheder dækker sig ind gennem fastpriskontrakter med varierende løbetid, ligesom private elkunder typisk har et elprodukt baseret på en gennemsnitlig markedspris over en vis periode.
  • Begge dele sikrer mod store og pludselige prisstigninger, men spænder også ben for store og pludselige besparelser.
  • Fastpriskontrakter og produkter med afsæt i gennemsnitlige priser skærmer dog ikke mod vedvarende stigende elpriser. De udsætter kun den truende prisstigning i en periode.

Typisk er elregningen ikke noget, som private bruger lang tid på at dvæle ved. En typisk ejerbolig har et årligt elforbrug i størrelsesordenen 4.500 kWh.

I 2020 betød elprisen, at en gennemsnitlig husstand i en ejerbolig brugte el for 900 kr. Hertil kommer afgifter, transportudgifter til statslige Energinet og det lokale elnetselskab, abonnementer og moms. Alt sammen tillæg som historisk har udgjort langt den største post på elregningen.

Anvendes september-prisen i år i regnestykket, lyder den årlige elregning på 4.185 kr. – et prishop på 3.285 kr. for en typisk husstand før diverse afgifter, tillæg og moms.

Også erhvervslivet, der i 2020 stod for 67 pct. af det fakturerede elforbrug, er hårdt ramt. Alene i september betyder det, at landets virksomheder står til en ekstraregning i størrelsesordenen 1,0-1,1 mia. kr.

Derfor krydser mange topchefer og indkøbere fingre for, at de rødglødende elpriser er et forbigående fænomen.

Udfordringen er, at gasprisen, som bærer en stor del af skylden for de eksploderende elpriser, ikke tegner til at være på vej til at falde lige med det samme. Hertil kommer, at vinter gerne betyder kulde, og bliver det en hård vinter uden megen blæst, kan det ramme elprisen hårdt.

Torsdag handles en kWh til det danske marked til en gennemsnitspris på 0,68 kr.

Læs også