Erhverv

Venezuela skærer seks nuller af valutaen

Landet har i de senere år kæmpet med en voldsom inflation.

Venezuela kæmper med store økonomiske problemer. (Photo by Yuri CORTEZ / AFP)

Ikke bare ét, to eller tre - men hele seks nuller skæres nu af den Venezuelanske valuta bolivar, der grundet landets store problemer med inflation er stukket helt af.

Det skriver bl.a. E24.

Ifølge mediet er det tredje gang på 13 år, at valutaen i olielandet reguleres, og sammenlagt er der blevet skåret 14 nuller af valutaen. Seneste gang var i 2018, hvor der blev skåret fem nuller af valutaen, men nu er der altså atter behov for at fjerne seks af slagsen.

Årsagen er, at landet over de seneste år har kæmpet med en heftig inflation, der seneste år var på 3.000 pct., mens det året forinden var på vanvittige 9.500 pct.. Det betød bl.a., at det krævede hele syv mio. bolivars, hvis man havde til hensigt at købe et almindeligt brød, skriver E24.

Ifølge Reuters har den noget så svingende valuta fået meget af handlen i alt fra supermarkeder til apoteker og andre forretninger til i stedet at foregå i amerikanske dollars.

En økonomiske krise i Venezuela over flere år har ledt millioner af mennesker i fattigdom og hungersnød. Samtidigt har også millioner af landets indbyggere grundet det ringe omstændigheder valgt at immigrere ud af landet. Minimumslønnen er 2,5 dollar om måneden, skriver Reuters. Det svarer blot til 16 danske kr.

Landets regering og dets præsident, Nicolás Maduro, giver bl.a. amerikanske sanktioner af landet skylden for den elendighed, der forekommer i det sydamerikanske land. Landets økonomi er faldet markant, siden han i 2013 overtog præsidentstolen efter afdøde Hugo Chávez’.

Læs også