Erhverv

Medier: Jyske Bank forvaltede kæmpe millionformue for kontroversiel forretningsmand fra Paraguay

Kontroversiel forretningsmand fra Sydamerika fik ifølge bl.a. DR og Politiken Jyske Bank til at forvalte et stort millionbeløb i flere skattely.

Foto: Simon Fals

Indtil for få år siden havde Jyske Bank en kontroversiel kunde, som banken forvaltede mange millioner for.

Det skriver bl.a. DR, Politiken, Berlingske og mediet ABC fra Paraguay.

Det drejer sig om forretningsmanden og bilforhandleren Genaro Peña fra det sydamerikanske land Paraguay.

En forretningmand som Jyske Bank udover at forvalte en gigantisk formue også ydede astronomiske lån over en periode på 10 år.

Det viser lækkede dokumenter fra de såkaldte Pandora Papers, der består af mere end 11,9 mio.lækkede dokumenter fra 14 administrationsselskaber og advokatfirmaer, som 150 medier i 117 lande gennem det internationale journalistsamarbejde ICIJ har fået mulighed for at granske. 

Dokumenterne viser ifølge bl.a. Politiken og DR, at den paraguyanske forretningsmand Genaro Penã tilbage i 2005 havde placeret størstedelen af en formue på 70 mio. dollars - mere end 400 mio. kr. i Jyske Banks filial i Schweiz. 

Det får ifølge DR flere eksperter til at løfte øjenbrynene. Alene fordi 70 mio. dollars i 2005 udgjorde 0,65 pct. af hele Paraguays BNP. 

Et meget stort beløb, der omregnet til danske forhold i 2005 ville betyde at en dansk kunde ville komme til banken med rundt regnet 10 mia. danske kroner. Et beløb som kun syv danske familier ifølge Berlingske var i besiddelse af dengang.

»Det er nok ikke som bilforhandler, han har tjent alle de her penge. Hvis man er bank, skal man spørge grundigt ind til, hvor han har pengene fra,« udtaler Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet til DR. 

Formuen som den sydamerikanske rigmand på mystisk vis havde opsparet var Politiken placeret i en fond og tre selskaber i det kendte skattely De Britiske Jomfruøer. Senere kom endnu en fond til samt tre selskaber, der var hjemgørende i Panama. selskaber som også var kunder i Jyske Bank, skriver Politiken.

Men det var ikke kun Penãs formue, som banken administrede. Da samarbejdet var på sit højeste havde Jyske Bank udover Penãs formue også ydet ham lån for 115 mio. dollars, hvilket på det tidspunkt svarede til omtrent 628 millioner kroner, viser de lækkede dokumenter ifølge Politiken. 

Penã, som afgik ved døden for nyligt, var officielt impotør af japanske biler til Paraguay, men det kan ifølge eksperterne ikke forklare den store formue.

En central figur i administrationen af Penãs formue var hans investeringsrådgiver, der ifølge bl.a. DR tidligere arbejdede som private Banking-chef i Jyske Bank, inden han som rådgiver for Penã i 2005 adminstrerede de mange penge for sydamerikaneren. Efter flere henvendelser til rådgiveren kommer han med flere forklaringer på, hvordan Penã har opnået sin formue - bl.a. entreprenørarbejde, kødeksportør og ejer af flere golfklubber og hoteller.

Det har dog ikke været muligt for medierne, som har adgang til Pandora Papers, at få verificeret disse oplysninger eller finde tegn på disse aktiviteter trods omfattende research. Og det får Kalle Rose, der er lektor ved CBS og ekspert i hvidvaskregler for banker,  til at konkluderer følgende efter at have gennemgået dokumenterne:

»Relationen mellem mængden af penge, og hvad personen laver, ser ikke ud til at stemme helt overens«.

Jyske Bank har ikke ønsket at svare på den specikke sag med henvisning til at man ikke svare på konkrete kundeforhold, men skriver til flere af medierne i en generel kommentar:

"Gennem alle årene har det været vigtigt for Jyske Bank at følge de til enhver tid gældende regler.Hvis Jyske Bank havde haft en kunde med det beskrevne omfang og med den beskrevne baggrund, så ville kunden i henhold til reglerne være kategoriseret på en sådan måde, at der ville blive foretaget en udvidet due diligence (tjek af kunden, red)."

Jyske Bank svarer samtidig, at den i et sådan tilfælde ville undersøge, hvor pengene stammede fra, og at den løbende ville have en skærpet overvågning af kunden, skriver DR.

Læs også