Erhverv

Ekstreme naturgaspriser rammer Europa

Energiprischokket vil ramme millioner af europæiske familier med lammende kraft i den forestående vinter.

Artiklens øverste billede
Endestationen for den omstridte, russisk kontrollerede naturgasrørledning Nord Stream 2. Rørledningen er færdigbygget, men der mangler en række godkendelser, der tidligst ventes på plads engang til foråret. Først da vil naturgassen kunne begynde at strømme mod Europa. Foto: Jens Böttner/AP

Energiprischokket i Europa er kun lige begyndt.

Så brutalt er budskabet på førstedagen af konferencen Energy Intelligence Forum, der normalt holdes i London, men igen i år må afvikles virtuelt.

Prisen på naturgas er inden for de seneste døgn steget til 100 euro pr. megawatt-time, hvilket er den højeste nogensinde.

Målt på energiindhold svarer det til 190 dollars for en tønde råolie fra Nordsøen. Imidlertid er den højeste pris nogensinde på råolie fra Nordsøen ”kun” 147,50 dollars pr. tønde, der blev nået i sommeren 2008 umiddelbart før finanskrisen.

Så sent som i januar i år var prisen på den toneangivende europæiske naturgas, Dutch Title Transfer Facility (TTF), 16 euro pr. MWh. Det på trods af at vedvarende energi i 2020 overtog rollen som den primære kilde til elektricitet i EU.

Det er ikke kun i Europa, at naturgaspriserne tordner i vejret. I Asien handles flydende naturgas til 35 dollars pr. MMBtu, hvilket også svarer til 190 dollars pr. tønde.

»Verdensmarkedet for naturgas er ramt af den perfekte storm, og det har betydet en femdobling af priserne i Europa og Asien. Langvarige forsyningsproblemer, lave lagerbeholdninger, kraftig efterspørgselsvækst og den forestående vinter over den nordlige halvkugle betyder, at naturgaspriserne efter alt at dømme vil forblive på det høje niveau i hvert fald frem til foråret 2022,« fastslår Toby Wilmington, økonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics.

Reaktionerne

Naturgas og kul udgør ifølge de seneste data fra EU-Kommissionen 35 pct. af EU’s elektricitetsproduktion. Der er dog store variationer.

I Cypern, Holland, Malta og Polen svarer naturgas og kul for mere end 60 pct. af elproduktionen, mens fossile brændsler kun har en marginal rolle i lande som Frankrig, Luxembourg og Sverige.

Kul er under udfasning i de fleste EU-lande, der i stedet er skiftet til naturgas som et overgangsbrændsel, der kun udleder halvt så mange drivhusgasser.

Hertil skal lægges, at millioner af familier i Europa bruger naturgas til boligopvarmning og madlavning. Hvis de ikke har risikoafdækket deres forbrug gennem langtidskontrakter om levering af naturgas til fast pris, venter der et alvorligt prischok.

I Frankrig har regeringen bebudet, at den vil yde et engangstilskud på 100 euro til 5,8 mio. lavindkomstfamilier til at dække en del af de øgede energiudgifter.

I Spanien har regeringen bebudet at ville sænke forbrugerpriserne på energi til 2018-niveau. Desuden har regeringen opfordret EU-Kommissionen til »omgående at reagere på de dramatiske prisstigninger«.

I Italien har Roberto Cingolani, minister for økologisk omstilling, advaret italienerne om, at deres energiudgifter i de kommende måneder vil stige 40 pct.

Kimen til energiprischokket blev lagt i den forgangne vinter, der mange steder var koldere end normalt, hvilket fik de europæiske lagre af naturgas til at falde til blot 30 pct. af kapaciteten.

Selv om lagrene er vokset siden da, ligger de fremdeles markant under det niveau, hvor de burde være på denne tid af året. Det er dog først nu, at der for alvor er kommet politisk fokus på de beskedne lagre op til starten på fyringssæsonen.

EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) har udtrykt undren over, at der på trods af de høje naturgaspriser er set en stigning i leverancerne fra de lande, der forsyner Europa med naturgas via rørledninger: Rusland, Norge og Algeriet. Ifølge ACER er det usædvanligt, at eksportører med ledig produktionskapacitet ikke griber chancen til at sælge mere naturgas, når priserne tordner i vejret.

Prisprognosen

En del af fortællingen om energiprischokket i Europa er, at opkøbere i Asien har sikret sig broderparten af de udbudte laster af flydende naturgas ved at byde højest.

Medvirkende hertil er angiveligt, at Kinas vicepremierminister Han Zheng har udstedt en ordre til alle statsejede energiselskaber om at sikre energiforsyningerne vinteren over »koste, hvad det koste vil«.

I foreløbig 20 kinesiske provinser, der tilsammen svarer for to tredjedele af Kinas bruttonationalprodukt (bnp), er der indført restriktioner for bl.a. elforbruget. En medvirkende faktor er, at Kina skruer ned for forbruget af kul på grund af »sikkerhedshændelser« i flere kulminer, den intensiverede anti-korruptionskampagne samt de forestående olympiske vinterlege i og omkring hovedstaden Beijing, hvor de kinesiske myndigheder ønsker at sikre blå himmel ved at standse brugen af kul i industrier og kraftværker.

Det indebærer bl.a. et skifte til naturgas, og her har Kina foretaget systematiske opkøb af flydende naturgas, herunder en 15-årig kontrakt om leverancer fra Qatar.

Der er da heller ingen udsigt til et fald i naturgaspriserne i den nærmeste fremtid, men næste forår lysner det.

En foreløbig trøst, ifølge en ny prognose fra amerikanske Citigroup, er, at naturgaspriserne topper i indeværende kvartal for derefter gradvist at falde, men først i 3. kvartal næste år ventes naturgaspriserne i Europa at være tilbage, hvor de var i 1. kvartal i år.

I USA, derimod, vil naturgaspriserne tidligst i 4. kvartal 2023 begynde at nærme sig niveauet i 1. kvartal i år.

»Vinteren er den store ubekendte. Europa er udsat på grund af lagersituationen. Det samme gælder til en vis grad Asien. Udfordringen er, hvis USA rammes af en hård vinter og derfor bliver tvunget til at reducere eksporten af flydende naturgas. Omvendt vil en mild vinter kunne stille mere naturgas til rådighed for eksport,« forklarer Edward L. Morse, direktør for råvareanalyse i Citigroup, og fortsætter:

»Når fyringssæsonen går på hæld i Europa og Asien næste forår, forventer vi en normaliseringsfase, og vi vil meget vel kunne se en priskollaps i 3. kvartal 2022. Væksten i de globale naturgasforsyninger, såvel via rørledning som flydende naturgas, tegner i 2022 til i markant grad at ville overstige efterspørgselsvæksten. Fra 4. kvartal i år til 3. kvartal næste år vil vi kunne se et fald i priserne på op til 70 pct.«

Udfordringerne

Citigroup står ikke alene med forventningen om mere medgørlige naturgaspriser i løbet af 2022.

Det kommende år forventes rørledningen Nord Stream 2 at opnå de nødvendige godkendelser til at kunne sættes i drift. Kapaciteten er 55 mia. kubikmeter om året, hvilket skal ses i forhold til et forbrug i EU (inkl. Storbritannien) i 2019 på 450 mia. kbm.

»Mange glemmer, at nedlukningerne under coronakrisen har ramt energiindustrien, herunder alle led i naturgasforsyningskæderne. Adskillige steder har der været problemer i forbindelse med genstarten, hvilket så forstærkes af den overraskende vækst i efterspørgslen,« betoner Toby Wilmington fra Oxford Economics.

»Især naturgasproducenterne i Nordsøen har haft deres at tumle med, hvilket er én af forklaringerne på, at de europæiske lager af naturgas nu er nede på 72 pct. af kapaciteten, hvor niveauet i de seneste fem år i gennemsnit har været 88 pct.,« føjer han til.

Værre er situationen i Storbritannien, der er væsentligt mere afhængig af naturgas i elproduktionen – 40 pct. mod 17 pct. i Tyskland og 7 pct. i Frankrig.

Energiprischokket i Europa kan forværres, hvis Algeriet gør alvor af trusler om at lukke den rørledning, der transporterer algerisk gas til Spanien, Portugal og Marokko.

Lukningen er varslet til den 30. oktober og har sit udspring i en eskalerende konflikt mellem Algeriet og Marokko om Vestsahara, som Marokko gør krav på.

Algeriet støtter Polisario-bevægelsen, der ønsker uafhængighed for Vestsahara. Polisario har i den forgangne uge vundet en betydelig sejr, idet EU-Domstolen har afgjort, at den økonomiske aftale mellem Marokko og EU ikke automatisk omfatter Vestsahara.

EU-Kommissionen har imidlertid understreget vigtigheden af det strategiske partnerskab med Marokko, hvilket har fået Algeriet til at varsle lukning af gasrørledningen gennem Marokko til Europa. Den direkte gasrørledning til Italien er ikke lukningstruet.

For Spanien er situationen alvorlig, da der allerede har været protester mod de stigende energipriser.

Premierminister Pedro Sánchez og hans regering har bebudet at ville hente op imod 3 mia. euro i beskatningen af energiselskabernes »overskydende profit« for at mildne energiregningen for forbrugerne, men en check fra den spanske stat hjælper ikke, hvis strømmen af naturgas fra Nordafrika ophører.

Derfor kan det blive en kostbar vinter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.