Erhverv
BREAKING

Datacentre fyrer for fuglene: Energi nok til at opvarme flere danske byer sendes op i den blå luft

Mindre end hver tiende større danske datacenter genanvender sin spildvarme, viser en ny opgørelse. Dermed spilder det danske samfund store mængder af energi til skade for den grønne omstilling.

Apple har tilbudt at levere overskudsvarmen fra sit datacenter kvit og frit til Viborg. Men i dag mere end et år efter åbningen er intet sket.  Foto: Apple

Enorme mængder overskudsvarme, der tilsammen kunne opvarme titusindvis af hustande og dermed flere hele danske provinsbyer, ryger direkte ud i den fri luft fra landets mange datacentre.

Således udnytter kun 6 ud af 64 større danske datacentre i dag deres overskudsvarme, der ellers kunne gøre gavn i fjernvarmeforsyningen.

Det viser en landsdækkende optælling af centrenes energiudnyttelse, som datacentrenes brancheforening, Datacenter Industrien, står bag, og det det bør man gøre op med, påpeger en af landets førende forskere i energiplanlægning.

»Det er en meget beklagelig situation. Vi er simpelthen nødt til at have nogle bedre standarder i såvel Danmark som i EU. EU-Kommissionen har også haft fokus på det og er begyndt at stille krav til, at nye datacentre skal have udnyttet overskudsvarmen,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Den manglende udnyttelse af overskudsvarmen sker i en tid, hvor eksplosive prisstigninger på energi har lagt pres både på private husholdninger og mange virksomheders økonomi. Samtidig arbejder regeringen i samspil med erhvervslivet for at finde nye initiativer, der kan hjælpe med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030 - jævnfør den nye klimalov, som Folketinget vedtog sidste år

Hos datacentrenes brancheforening bakker man op om Brian Vad Mathiesens holdning.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at der skal blive genanvendt varme i langt større omfang fremadrettet. Og vi har en formodning om, at det vil ske,« siger Henrik Hansen, adm. direktør fra Datacenter Industrien.

Udfordringen bliver kun større i de kommende år, idet udbygningen af nye datacentre ifølge et nyt skøn fra Energistyrelsen vil gå så stærkt, at centrenes strømforbrug står til at blive nidoblet frem mod 2030. På dette tidspunkt ventes datacentrenes strømforbrug at runde 8,5 TWH svarende til 2,1 mio. danske husstandes elforbrug. Og dermed også en logisk flerdobling af den varme, der skabes fra afkølingen af de mange arbejdende computerracks, som findes i centrene.

»Afgiften på strøm til at drive de varmepumper, der skal bruges for at genanvende spildvarme, blev fjernet ved årsskiftet. Det var det vigtigste for, at vi kunne komme videre. Så genbrug af spildvarme til fjernvarmenettet eller opvarmning af egne bygninger, tror jeg, i stigende grad vil blive tænkt ind i de mange projekter, der bliver realiseret i de kommende år,« mener Henrik Hansen.

Indtil nu har overskudsvarmen primært kommet fuglene snarere end fjernvarmeforsyningen til gode. JN Data i Silkeborg, der er datacenter for Jyske Bank, Nykredit og en række mindre banker, er dog en undtagelse.

For fire år siden var JN Data det første store datacenter, der fik sendt en del af sin spildvarme ind i det lokale fjernvarmenet, ligesom Facebooks nye datacenter i Odense blev det sidste år som det første i den rigtig tunge klasse.

At det skete, havde dog også en del at gøre med en omstilling hos Fjernvarme Fyn, der var i gang med store investeringer for at nedbringe sit kulforbrug.

»Vi har investeret 135 mio. kr. i nye varmepumpe-anlæg, der kan hæve temperaturen i den spildvarme, som vi modtager fra Facebook. Via en varmeveksler modtager vi 27 grader varmt vand, der skal hæves til mellem 70 og 75 grader for at vi kan bruge det i fjernvarmenettet,« forklarer udviklingschef Kim Winther fra Fjernvarme Fyn, der er Danmarks tredjestørste fjernvarmeselskab.

Nu venter yderligere investering på 90 mio. kr. for at i alt 11.000 husstande i Odense kan modtage fjernvarme fra Facebooks datacenter.

Egentlig var det også meningen, at borgerne i Viborg skulle have haft leveret varmen fra det store datacenter, som Apple opførte i kommunen. Eller som det blev udtrykt tilbage i sommeren 2017 af Apples nordiske chef, Erik Stannow, i forbindelsen med afsløringen af i dag aflyste planer om at bygge yderligere et datacenter i Aabenraa.

»Vi har samme ambitioner i Aabenraa som i Viborg i forhold til genanvendelse af overskudsvarmen - forstået på den måde, at vi stiller en hane med varmt vand til rådighed, som kan benyttes, når det lovgivningsmæssige setup gør, at det giver mening. Og det vil kræve, at de lokale fjernvarmeselskaber også vurderer, at investeringerne giver mening,« sagde Erik Stannow dengang til Børsen.

Men i dag mere end et år efter indvielsen af første etape af det kæmpe datacenter i Viborg sker der ingen udnyttelse af overskudsvarmen fra Apples datacenter i området.

Ifølge analysechef Jesper Koch fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme er Apples datacenter økonomisk set placeret uhensigtsmæssigt langt fra det eksisterende fjernvarmenet. En problematik, der gør sig gældende for en flere andre datacentre med en afsides placering væk fra de store byer.

»Der var meget hemmelighedskræmmeri omkring projektet. Så man fik aldrig en åben debat. I stedet blev Apples datacenter placeret tæt op ad en af landets største transformerstationer i Foulum, da det var et ønske fra Energinet Danmark. Men derfra er der 13 km ind til Viborg. Og økonomien bliver hurtigt meget anstrengt, når varmen skal transporteres over længere strækninger for at blive koblet på fjernvarmenettet,« siger Jesper Koch.

Hos fjernvarmeleverandøren Viborg Varme håber bestyrelsesformand Kristian Brøns Nielsen dog på, at Apples spildvarme om nogle år kan bidrage til opvarmningen af hjem i Viborg og omegn.

»Vi arbejder på en tretrinsplan, der går ud på at integrere mere overskudsvarme ind i systemet, hvor vi i dag er afhængige af naturgas,« siger Kristian Brøns Nielsen.

Han håber, at man kan have etableret en tilslutning inden 2026.

I mellemtiden har en håndfuld datacentre udviklet planer for at tilslutte sig fjernvarmenettet. Det gælder blandt andet it-virksomheden Global Connect i Taastrup og et endnu unavngivet datacenter på 46.000 kvadratmeter, som efter planen skal bygges i Sæby.

Men den teknologi, der anvendes, kræver det dog store mængder af energi at anvende spildvarmen, fordi temperaturen på den skal hæves fra 25-30 grader op til 65-85 grader for at kunne bruges i fjernvarmenettet. Det sker i dag ved hjælp af store elektriske varmepumper.

Men der er mere energieffektive alternativer. Det danske firma Asetek, der leverer vandkøling til meget kraftige computere har udviklet en teknologi, hvor kølevandet opvarmes til 65 grader i forbindelse med, at det ledes forbi processorerne i datacentrenes servere.

Men det system er kun i brug to steder i verden. Dels på et universitet i Norge, hvor de har en supercomputer med køling fra Asetek, dels hos Aalborg Forsyning, der modtager kølevand direkte ind i fjernvarmenettet fra Aseteks eget datarum i Aalborg.

»Det har fungeret upåklageligt. Det varme vand har så høj en temperatur, at det via en varmeveksler kan opvarme vand, som kan gå direkte ind i vores fjernvarmesystem. Og så leverer vi returvand i et andet rør på 30 grader, som varmes op og varmeveksles ind i vores system. Det sparer en masse energi til opvarmning af den genbrugte varme,« siger forsyningschef Jesper Møller Larsen fra Aalborg Forsyning.

Aseteks adm. direktør, André Sloth Eriksen, mener, at der skal lovgivning til, for at andre følger trop og vil bruge hans firmas kølesystem til at sikre en bedre udnyttelse af spildvarmen.

»Det koster en ret beskeden merudgift at installere vores kølesystem, der hurtigt tjener sig selv hjem. Problemet er, at det ikke er en del af standardudstyret. Og ønsker et datacenter at installere det, risikerer det, at leverandøren af computerudstyret ikke længere ved stå ved sin garanti. Så jeg tror, at det kræver myndighedspåbud eller lovgivning for at blive udbredt,« vurderer André Sloth Eriksen.

Direktøren mener dog, at en kommende regulering til fordel for en bedre udnyttelse af spildvarmen er realistisk.

»Det er et område, som bliver behandlet på EU-niveau i øjeblikket. Og vi har set regulering inden for alle mulige andre energiområder, herunder krav til isolering af huse. Så jeg tror, det kommer,« siger André Sloth Eriksen.

Læs også