Erhverv

Milliarder barberet væk: Anders Holch Povlsens formue er skrumpet med 25 pct. på få måneder

Flere af Anders Holch Povlsens mest betydningsfulde investeringer har oplevet større aktiefald på det seneste.

Artiklens øverste billede
Anders Holch Povlsen, ejer af og adm. direktør i Bestseller-koncernen, som for nylig kunne fremvise et rekordregnskab. Dog kniber det lige nu for andre af Holch Povlsens investeringer. Foto: Joachim Ladefoged

Danmarks mest velhavende person, Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, stormede tidligere på året frem på listen over klodens rigeste.

Alene en dag i juli blev formuen øget med 3 mia. dollars, da der kom en ny værdiansættelse af betalingskometen Klarna, som Holch Povlsen ejer 11 pct. af. Holch Povlsen sprang i den ombæring op som nummer 155 blandt verdens rigeste mennesker.

Men siden den dag i juli, hvor formuen toppede på 14,1 mia. dollars, er værdien af Holch Povlsens aktiver faldet markant. Ifølge den daglige opgørelse over verdens rigeste fra Bloomberg er Bestseller-ejeren nu god for 10,7 mia. dollars.

Altså et fald på 3,4 mia. dollars, svarende til knap 22 mia. kr., siden danskerenes formuetop midt i juli. Det svarer til et fald i formuen på næsten 25 pct. og placerer nu Holch Povlsen som nummer 211 på Bloombergs liste over de rigeste i verden.

Dog skal det siges, at Holch Povlsens formue fortsat er steget med 8,6 mia. kr., når man kigger på 2021 som helhed.

Flere af den danske erhvervsmands største investeringer har oplevet markante aktiefald på det seneste. Heriblandt de børsnoterede tøjvirksomheder Zalando, About You og Asos, hvis aktiekurser de seneste tre måneder hver især er faldet med over 20 pct.

Værst er det hos Asos, hvor aktien er halveret på tre måneder. Den britiske tøjvirksomhed kunne mandag fremlægge regnskabstal, som skuffede analytikerne. Samtidig berettede Asos om stigende udgifter til logistik og forsyningsproblemer, der kan resultere i et 40 pct. lavere overskud end ventet.

Asos sagde derfor farvel til topchef Nick Beighton, som har haft posten i seks år.

Mens Holch Povlsen må se skeptisk til aktieudviklingen i Asos, Zalando og About You, kan han glæde sig over fremgangen i Bestseller, der for nylig kunne fremvise et rekordregnskab med et overskud efter skat på 3,6 mia. kr.

Udover at eje Bestseller har Anders Holch Povlsen ejerandele i et utal af virksomheder både i Danmark og udlandet. Blandt de mest profilerede er det digitale supermarked Nemlig.com og butikskæden Normal.

Derudover har Holch Povlsen i løbet af 2021 købt sig ind i ”Løvens Hule”-investoren Jacob Risgaards virksomhed Coolshop og i fodboldklubben FC Midtjylland, ligesom han i løbet af sommeren er blevet en del af ejerkredsen i den fremadstormende bank Lunar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.