Erhverv

Tog sygeorlov for to dage siden: Nu er topchef for legetøjsgigant død

Brian Goldner, adm. direktør for legetøjgigantens Hasbro, tog sygeorlov søndag. Nu er han afgået ved døden.

Artiklens øverste billede
Legetøjsgiganten Hasbros - bla. kendt for Monopoly-brætspillet - adm. direktør, Brian Goldner er afgået ved døden. Foto: Mandel Ngan/AFP.

Den succesrige topchef for legetøjsgiganten Hasbro, Brian Goldner, er afgået ved døden - blot to dage efter han gik på sygeorlov. Han blev 58 år gammel.

Det skriver Hasbro i en pressemeddelelse.

Brian Goldner meddelte i august sidste år, at han har været i et sygdomsforløb med kræft siden 2014. I søndags meddelte selskabet så, at direktøren ville tage sygeorlov øjeblikkeligt af »helbredsmæssige årsager.« Nu er han erklæret død.

Selskabet oplyser ikke nogen dødsårsag.

Brian Goldner afgik ved døden natten til onsdag dansk tid. Han har vlret adm. direktør for Hasbro siden 2008. Foto: PR.

Brian Goldner har været adm. direktør i Hasbro siden 2008, som er selskabet bag bl.a. Monopoly-brætspillene og NERF-legetøjspistoler.

I sin tid på Hasbro, udviklede Brian Goldner forretningen fra at producere legetøj og spil til at lave fjernsyn, film og digitale spil.

Udover at være direktør for legetøjskoncernen har han også været executive producer på filmen Transformers fra 2007 og har stået bag andre film og tv-serier som bla. My Little Pony-filmen og tv-serien.

Brian Goldners efterfølger på posten som adm. direktør bliver Rich Stoddart, som allerede indtrådte som fungerende adm. direktør i søndags, da Brian Goldner tog sin sygeorlov. Han udtaler i pressemeddelelsen:

»Siden han kom til virksomheden for mere end to årtier siden, har Brian været hjertet og sjælen i Hasbro. Som en karismatisk og lidenskabelig leder inden for både lege- og underholdningsindustrien bragte Brians arbejde glæde og latter til børn og familier rundt i hele verden,« udtaler Rich Stoddart.

Som noget af det sidste var Brian Goldner med til at foretage Hasbros opkøb af produktionsselskabet Entertainment One, som bl.a. er kendt for brands som Gurli Gris. Det skete i 2019 og handlen lød på 3,8 mia. dollars (24,5 mia. kr.), i følge CNBC.

Hasbro - stiftet i 1923 - omsatte i 2020 for knap 5,5 mia. dollars (35 mia. kr.) Selskabet har over 6800 ansatte i 35 lande. Det fremgår af selskabets hjemmeside.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.