Erhverv

Netavisen Pio trækker lang række artikler tilbage efter anklage om plagiat

Netavisen Pios chefredaktør beklager og oplyser, at mediet har hjemsendt medarbejderen bag de 39 artikler, der er anklaget for groft plagiat fra andre danske medier.

Artiklens øverste billede
En medarbejder på Netavisen Pio er hjemsendt efter at have kopieret 39 artikler fra andre danske medier. Arkivfoto: Jens Dresling

Onlinemediet netavisen Pio, der tidligere har fået kritik for at have for stærke bånd til Socialdemokratiets partiorganisation, har onsdag fjernet en lang række artikler artikler fra deres hjemmeside efter anklage om plagiat og grov overtrædelse af arbejdsgiverforeningen Danske Mediers vejledende retningslinjer for citatskik. «

Tilbagetrækningen af artiklerne sker samme dag som Ekstra Bladet kunne afsløre, at Netavisen Pio har publiceret 39 artikler, som i mere eller mindre grad er direkte kopieret fra en række større danske medier, herunder Berlingske, Finans, Politiken og DR.

Professor i journalistik og leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet Peter Bro, har over for Ekstra Bladet kaldt de 39 artikler for »et af de grelleste eksempler, han har set, på ren copy-paste-journalistik.«

Over for Ekstra Bladet modtog Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen oprindeligt anklagen med ophøjet ro. Mediet er ikke en del af Danske Medier, og behøver derfor ikke at følge organisationens regler, lød det fra chefredaktøren.

Men i en kovending senere på dagen greb chefredaktøren så alligevel til handling, skriver Niels Jespersen i en udtalelse publiceret i Netavisen Pio onsdag eftermiddag.

»Eksemplerne, jeg har set, lever ikke op til de standarder, vi har på Netavisen Pio, og de krav vi stiller til vores journalister. Derfor har jeg i dag hjemsendt den pågældende medarbejder og trukket de omtalte artikler tilbage,« skriver Niels Jespersen, der oplyser at alle 39 artikler er skrevet af den samme medarbejder.

Chefredaktøren undskylder samtidig over for de pågældende journalister og medier, hvis artikler der er blevet plagieret fra og understreger, at ansvaret hviler på ham som ansvarshavende chefredaktør, da han ikke har haft »den fornødne opmærksomhed på de omtalte artikler«.

»Det er grove anklager, som jeg som ansvarshavende chefredaktør tager ekstremt alvorligt, og de fortjener at blive undersøgt grundigt,« udtaler Niels Jespersen på netavisens hjemmeside, hvor han pointerer, at netavisens arbejdsgange vil blive gennemgået for at undgå lignende episoder fremover.

Netavisen Pio blev stiftet i 2012 af blandt andre den daværende top-socialdemokrat Henrik Sass Larsen, der med avisen ønskede at skabe et »socialdemokratisk talerør«. Mediet er opkaldt efter grundlæggeren af den socialdemokratiske arbejderbevægelse, Louis Pio.

I 2018 beskrev Dagbladet Information at netmediets daværende chefredaktør havde deltaget i flere møder hos Socialdemokratiets kommunikationsafdeling. Den slags møder i de politiske partiers presseafdelinger er normalt lukket land for journalister.

Netavisen Pio skriver på deres hjemmeside, at de er uafhængige af organisationer og partipolitiske interesser, men »tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag«.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.